Jagten på de tyske aner #1.3 – Pescher, murersvenden der dukkede op på Stevns. Kom han alligevel hertil som soldat?

Mit besøg på Stadsarkivet gav kun enkelte informationer om familien Pescher. Men det var enormt hyggeligt – og spændende at gå rundt mellem reolerne, hvor der står gamle opslagsværker, vejvisere mv. Rigtig hyggeligt med et rigtigt arkiv, hvor man selv kan slå op i de originale kilder!
Til gengæld fik jeg i mellemtiden kontakt til en anden slægtsforsker, der også bruger kopierne fra murerlauget. Han kunne fortælle om noget materiale på mikrofichfilm, de ellers meget søde og hjælpsomme ansatte på arkivet ikke kunne finde frem til mig i første omgang. Samme slægtsforsker kommer ofte på arkivet, og har været så flink at støvsuge mikrofichfilmene for navnet Pescher og affotografere alt, hvad han kunne finde samt sende det til mig.
Så nu ved jeg at Johann Ernst ikke var i København før, han giftede sig med Anna Maria. I hvert fald ikke som murersvend, for han blev først optaget i deres murerlaug i 1772. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Jagten på de tyske aner #1.2 – Murersvenden der dukkede op på Stevns. Og hans enke samt børns liv i København

Tilbage i november 2021 skrev jeg om min mands 5*tipoldefar Ernst Johann Pescher.
Selvom jeg lærte en del mere om hans liv og det samfund, han bevægede sig, fandt jeg ikke ud af hvor han kom fra.
Jeg fandt ham i et online slægtstræ og har i mellemtiden fået svar fra ejeren. Men vedkommende ved desværre heller ikke mere om ham.

I mellemtiden, mens jeg skrev de øvrige afsnit og lærte endnu mere om rejsende svende, gik det op for mig at flere af dem tog navn efter det sted, de kom fra. Ligesom geworbene soldater og såmænd også danske bønder og arbejdere, der ønskede at skille sig ud fra alle de andre Nielsen’er, Jens’ener osv.
Er der så byer eller områder med navnet Pescher – eller noget der ligner? Absolut!
Udover Pesche i Italien og Belgien, er der tre småbyer i Tyskland, nemlig Peschen i Sachsen samt Pesch og Pescher Engbrück i Nordrhein-Westfalen. Desværre er kirkebøgerne derfra endnu ikke online. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Status på Jagten på de tyske aner 2021-2022

Det er på én gang spændende men også en smule frustrerende at forske i de tyske aner. Spændende, fordi det er noget af et detektivarbejde men også enormt lærerigt og lidt af en sejr, når jeg finder nyt. Men samme detektivarbejde også pænt frustrerende de steder, hvor jeg ikke synes at kunne bryde igennem muren.

Men et stykke videre er jeg da kommet, og det er derfor på tide at gøre en status:

#1 Ernst Petscher, murersvenden på Stevns, var den første, jeg forsøgte at finde mere om. Det lykkedes ikke – ikke engang en antydning af hvor, han kom fra. Mit bedste bud på nyt er at besøge Københavns stadsarkiv og få adgang til kopier af Murerlaugets protokoller dér. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Jagten på de tyske rødder #7 – Hvor familen Muurbeck oprindeligt kom fra?

En gren af familien har længe rumsteret i baghovedet.
Hvor mange af mine andre aner har patronymer, bar en stor del af min mands aner slægtsnavne som Heidenreich, Pescher og Schlichting. Navne, der klinger af noget tysk og også viser sig at være aner fra Schleswig og Holstein. Og så er der slægtsnavnet Morbech – også set i formerne Mourbech, Muurbech, Morbeck mv.
Jeg har set det i dets forskellige former i danske, svenske og tyske kilder.
Men hvor kom det fra oprindeligt?

Den allerførste med navnet i svigerfamiliens slægt som jeg kender til, er Johannes Muurbeck. Han skulle være født ca 1763, boede i København, var murer, gift med Anne Marie Koch og fik seks børn. Det er alt, hvad jeg ved. Intet om hvor eller hvornår, Johannes – eller hans hustru, for den sags skyld – døde.
Som murer kunne Johannes godt forestilles at være kommet hertil som håndværker på valsen. Men selvom murernes arkiver ikke er online, så er optagelserne om københavnsk borgerskab. Og da Johannes var murermester, havde han helt sikkert søgt om og fået borgerskab. Ha! Og ganske rigtigt; i 1799 løste den gode Johannes borgerskab i København. Ikke nok med det; der står at han var født i Skåne. Med andre ord, var Johannes Muurbeck svensk. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Jagten på de tyske aner #5.1 Den musikalske soldat

Endnu en slægtning kom til København fra Rendsburg i kraft af sin ansættelse hos militæret, nemlig Johann Carl Friedrich Hoffmann. Også han blev indlogeret på Kastellet. Og blev i øvrigt morfar til Eva Grølsted, som senere hen giftede sig med Carl Schlichting fra forrige afsnit.

Igen ved jeg en del om hovedpersonen, Johans, liv i Danmark. Men intet om livet i Tyskland. Og denne gang er det virkelig intet. For Johans fødeår ændres i de forskellige kilder, og han er opgivet som født et sted mellem 1785 og 1790. Heldigvis er han opgivet som værende født i Rendsburg. Men når der så ikke er nogen, med det navn – eller noget der ligner – i Rendsburg der er født i samme periode eller bare tæt på, bliver det svært… Sagen er nok rettere den at han har været bosiddende i Rendsburg i forbindelse med sin militærkarriere.
Men hvor kom han så fra? Og hvem var hans forældre? Det er det, jeg ønsker at finde ud af.
Allerede nu kan jeg godt røbe at det lykkedes, og at Johans barn- og ungdom forløb helt anderledes end hvad jeg havde regnet med… Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather