Endnu en slægtning kom til København fra Rendsburg i kraft af sin ansættelse hos militæret, nemlig Johann Carl Friedrich Hoffmann. Også han blev indlogeret på Kastellet. Og blev i øvrigt morfar til Eva Grølsted, som senere hen giftede sig med Carl Schlichting fra forrige afsnit.
Igen ved jeg en del om hovedpersonen, Johans, liv i Danmark. Men intet om livet i Tyskland. Og denne gang er det virkelig intet. For Johans fødeår ændres i de forskellige kilder, og han er opgivet som født et sted mellem 1785 og 1790. Heldigvis er han opgivet som værende født i Rendsburg. Men når der så ikke er nogen, med det navn – eller noget der ligner – i Rendsburg der er født i samme periode eller bare tæt på, bliver det svært… Sagen er nok rettere den at han har været bosiddende i Rendsburg i forbindelse med sin militærkarriere.
Men hvor kom han så fra? Og hvem var hans forældre? Det er det, jeg ønsker at finde ud af.
Allerede nu kan jeg godt røbe at det lykkedes, og at Johans barn- og ungdom forløb helt anderledes end hvad jeg havde regnet med…
Jeg starter med hvad jeg vidste. Nemlig at Johan var sergeant i Jyske Jægerkorps og musikforstander. På den tid var musik en yderst vigtig ting i militæret: Dels blev musik brugt som signaler i militæret, men senere også som opmuntring bl.a. under de lange marcher og kamp, samt tilføjede paraderne og ceremonierne endnu mere pomp og pragt. Fra 1786 – da Johan måske var en lille baby eller endnu ikke født – indførte man i Danmark jægerkorps, og de brugte valdhorn og såkaldte halvmåner som signalinstrumenter. Det var præcis sådan et korps, Johan blev medlem af. Og han må have udvist en del musikalsk talent, for han blev som nævnt udråbt til korpsets musikforstander.
Johann og Susannes vielse på Kastellet 4. august 1816.
Kilde: Kirkebøgerne
Johan har gjort sin entré i København senest i 1815. For i august 1816 bliver han gift med den purunge ‘jomfru Susanne Catharine Buch Friis’. Helt jomfruelig har Susanne nu ikke været, for måneden efter føder hun parrets første barn, sønnen Carl, der viser sig at have arvet sin fars musikalske talent.
Johan og Susanne får ydermere tre døtre og en søn, og de bliver boende på Kastellet resten af deres liv.
Jeg har fulgt dem i folketællingerne. På et tidspunkt er Johan blevet for gammel til at være soldat, men han fortsætter sin musikalske karriere på Kastellet, nu som organist og musikdirektør. Militærmusikken havde da udviklet sig, og indeholdt selvfølgelig langt flere instrumenter end da jægerkorpsene blev oprettet i Johans barndom.
Jeg forestiller mig at hjemmet hos Johan og Susanne har været fyldt med musik; begge sønner gjorde karriere indenfor musikken og der har helt sikkert være klaver, måske akkompagneret af Susanne og døtrene på sang. Det var i øvrigt ikke kun sønnerne, der gjorde karriere indenfor musikken, talentet fortsatte til bl.a. et oldebarn der blev sangerinde.
Tilbage til 1816. Det var her, Johan blev gift og for første gang er at finde i de danske kirkebøger. Og det var også her hans korps fik navnet Jyske Jægerkorps. Takket være Wadschiers fantastiske database om den danske hærs regimenter mv., ved jeg hvordan og hvornår korpset skiftede navn, og har dermed meget lettere ved at finde det i de militære stambøger. I dette tilfælde skal han findes i 19. bataljon.
Nu håber jeg at finde ham i stambøgerne og finde det rigtige fødselsår samt fødested…
Og det lykkedes.
Ikke mindre end fire Johann Carl Frederik Hoffmann’er har jeg fundet i stambøgerne. Okay, et par af dem er kun nævnt som Carl Frederik, men efter at have sammenlignet de forskellige oplysninger, ser det unægteligt ud til at være én og samme person. Og endnu vigtigere; den rigtige Johann Carl Frederik. Det har taget rigtig lang tid – der skulle også tjekkes oplysninger efter i bl.a. lægdsrullerne – men nu tegner der sig endelig et billede af Johann.
Han kom i hæren i 1809 som geworbene soldat og tegnede kontrakt for de seks år med Jydsk Jægerkorps (eller Sjællandske Skarpskytterkorps, som de hed dengang). I 1815, da kontrakten udløb, blev han stedfortræder. En stedfortræder var en, der trådte i stedet for en person der var indkaldt til militæret, men som en betalte en anden – stedfortræderen, altså her Johann – for at deltage. I dette tilfælde var det en ung mand fra det gamle Ribe Amt, der ikke ønskede at stille op til værnepligt. Faktisk var vedkommende allerede udeblevet fra session og endda rømmet fra sin plads for at undgå indkaldelse. Man kan måske ikke bebrejde den unge mand, for Napoleonskrigene var kun lige afsluttet, og Danmark var som bekendt på den tabende side. Ribe Amt var i øvrigt et af de amter, der stillede soldater til rådighed for Jysk Jægerkorps, som det nu var blevet navngivet. I stedet for den unge militærnægter stillede Johan altså op. Værnepligtige boede til daglig ved forældrene eller den gård, de nu var ansat på. Men Johann var allerede indlogeret på Kastellet, og blev boende. Korpset havde siden 1785 haft fast garnison på Kastellet, så det må formodes at Johann kom dertil allerede i 1809, da han trådte ind i hæren. Han må, efterhånden som årene gik, have kendt hvert et lille hjørne på Kastellet. Hvis ikke hver en sten! 52 år på det gamle fæstningsværk blev det til. Det var cirka samtidig med at han blev stedfortræder, at han indledte et forhold til unge Susanne. De blev gift, hun flyttede ind og resten er historie. Næsten. For med til den efterfølgende historie hører også at Johann blev musikforstander allerede i 1823 og nu var fastansat. Han steg i graderne, blev underofficer og fortsatte sit virke frem til 1. juli 1842. Det var samme år, hvor musikkorpsene nedlagdes. Jysk Jægerkorps fortsatte som militært korps, men flyttede til Nyborg. Flytte fra Kastellet eller forlade musikken, skulle Johann åbenbart ikke.
Kastellets kirke, hvor Johan virkede som organist i adskillige år. Senere blev han efterfulgt af sønnen Carl.
Kilde: Eget foto fra 2017
I stedet fortsatte han som musikforstander og organist ved Kastellets kirke. Helt tilfreds med kirkeorglet var han i øvrigt ikke, for i 1855 indgav han en klage. “En umulighed at spille på, uden at frembringe uartikulerede lyde af det, eller slet ingen tone”. Det var dog først fire år senere, at orglet endelig blev udskiftet.
Men afslørede de militære stambøger og lægdsrullerne så noget om hvor og hvornår, han var født? Lidt, for mens Holsten er nævnt som fødested, varierer fødeåret stadig. Til gengæld dukkede en meget interessant oplysning op. For der står, at han kom til korpset fra “plejehuset i Eckernförde.” Og faktisk havde jeg allerede fundet en ung mand i Christians Plejehus i Eckernförde i folketællingen 1803, der kunne være ham… Christians Plejehus var en militærforsorg for pensionerede soldater, soldaterenker og forældreløse børn af en soldat. Plejehuset var flyttet til Eckernförde i 1796. Ved at kigge resten af folketællingen for plejehuset igennem, fandt jeg endnu to Hoffmann’er. En lille pige ved navn Anna Catharina og en ældre mand ved navn Franz. Kunne det tænkes at de tre måske var i familie med hinanden? Det syntes i hvert fald ikke usandsynligt, og jeg forsøgte at slå alle navnene op i Ancestry, Familysearch, Danishfamily og MyHeritage. Det eneste, der umiddelbart passede, var Franz, der blev gift med en Dorothea Schönfeldt i Rendsburg. Han var noget ældre end hun. Jeg forsøgte at finde dem i kirkebøgerne fra Rendsburg, men umiddelbart fandt jeg kun Dorothea. Hun var datter af en soldat – ikke overraskende, når hun var født i Neuwerk og døbt i Rendsburgs Christkirche. Der var stadig ingen beviser, så i stedet kastede jeg mig over kirkebøgerne for Eckernförde, i håbet om at finde Franz død dér. Det var nu slet ikke ham, jeg fandt. Men i stedet Dorothea, Anna Catharina. Og Johann. Anna Catharina blev født i Eckernförde i 1795, og kun fire år senere døde moderen, Dorothea. Der står at hun efterlader sig manden Franz Hoffmann og deres to børn, Johan Friedrich og Anna Catharina. Bingo – så vidste jeg i hvert fald at de tre Hoffmann’er fra plejehuset er i familie sammen. Og at de oprindeligt kom fra Rendsburg. Både Anna Catharina og Johann blev konfirmeret i Eckernförde. De må være flyttet til plejehuset sammen med deres gamle far.
Der er ikke andre Hoffmann i kirkebøgerne fra Eckernförde denne periode. Det kan altså ikke være andre end “min” Johann, der blev konfirmeret i Eckernförde og senere soldat på Kastellet.
Johanns konfirmation i Skt Nicolai kirke i Eckernförde i 1808.
Kilde: Eckernförde St Nicolai Konfirmation 1739-1849 på Archion.de
Desværre har jeg endnu ikke fundet hans dåb, selvom jeg har søgt i både Christkirche sogn i Rendsburg samt de sydlige, holstenske nabosogne. For en god ordens skyld tjekkede jeg også Eckernförde. Men uden held. Der er dog ingen tvivl om at forældrene blev gift i Rendsburg, så han er højst sandsynligt født der på egnen, inden familien flyttede til Eckernförde.
I øvrigt lader det sørgeligt nok til at han mistede kontakten til sin søster. I hvert fald optræder hun ikke som fadder til nogle af Johans børns dåb. Det ville være spændende at finde ud af hvilken skæbne, hun fik.
Far Franz var i øvrigt tambour, dvs. trommeslager, i miltæret. Så ved man, hvor Johann fik sit musikalske talent fra! Da jeg ikke fandt ham i kirkebøgerne fra Rendsburg, tyder noget på at han kom til byen som soldat. Mor Dorothea derimod var født i Rendsburg. Hendes far var kommandør sergeant i Bornholms Infanteriregiment. Det bornholmske infanteriregiment havde garnison flere steder, og rejste dengang frem og tilbage mellem Rendsburg, Fredericia, Frederiksstad og Glückstadt med jævne mellemrum, og havde en overgang endda været i engelsk krigstjeneste. Dorothea nåede dog knapt nok at lære sine forældre at kende, da de døde med få dages mellemrum da hun endnu var helt lille. I stedet voksede hun op i Altstadt-bydelen – i hvert fald blev hun konfirmeret i Skt. Marien kirke i denne bydel – muligvis hos hendes mors slægtninge. Sidstnævntes efternavn er i hvert fald det eneste af forældrenes efternavne, jeg har fundet i Rendsburg, desværre uden at finde en forbindelse endnu.
Der er stadig nogle løse ender. Hvor endte f.eks. Johans søster? Og hvor blev han selv født og døbt? Og er det muligt at finde ud af, hvor deres far var født samt hvem deres mormor og morfar var?
Men selvom der stadig er ubesvarede spørgsmål (og vil der ikke altid være det, så længe man kan grave i kilderne?!), så er jeg ovenud begejstret for at have fundet ud af hvem Johans forældre var, samt meget mere om hans liv som barn og ung i Tyskland.
Jeg har slået spørgsmål om Johann og forældrene op i et par af Facebook-grupperne i håbet om at nogen dér kan hjælpe mig videre. I mellemtiden vil jeg kaste mig over den næste i serien. Nemlig Carsten Jacobsen, min egen ane fra den lille landsby Bosbüll.
Kilder:
http://www.danskmilitaermusik.dk/militaermusik.htm
https://da.wikipedia.org/wiki/Slesvigske_Musikkorps
Wadschier
Militære stambøger
https://www.familysearch.org/search/catalog/416356?availability=Family%20History%20Librarys
https://denstoredanske.lex.dk/Kastellet
Archion
Kirkebøger
by 
