Status på Jagten på de tyske aner 2021-2022

Det er på én gang spændende men også en smule frustrerende at forske i de tyske aner. Spændende, fordi det er noget af et detektivarbejde men også enormt lærerigt og lidt af en sejr, når jeg finder nyt. Men samme detektivarbejde også pænt frustrerende de steder, hvor jeg ikke synes at kunne bryde igennem muren.

Men et stykke videre er jeg da kommet, og det er derfor på tide at gøre en status:

#1 Ernst Petscher, murersvenden på Stevns, var den første, jeg forsøgte at finde mere om. Det lykkedes ikke – ikke engang en antydning af hvor, han kom fra. Mit bedste bud på nyt er at besøge Københavns stadsarkiv og få adgang til kopier af Murerlaugets protokoller dér.

#2 Sadelmageren i Endeslev, Johan Heidenreich, var den næste. Heller ikke her blev jeg meget klogere. Fæstebrevene for Vallø gods har jeg nærstuderet, og jeg kan allerede nu afsløre at de ikke gav pote. Her må jeg virkelig lægge hovedet i blød for at komme på nye kilder. Til gengæld fik jeg et nyt input til hvordan, man kan lede i de amerikanske databaser. Nemlig ved også at søge på slægtninges erhverv som efternavn – simpelthen fordi de i flere kirkebøger står i forlængelse af den enkeltes navn og dermed, af flere indtastere, læses som et navn og ikke blot erhverv.

#3 Joachim Petersen voksede op i Rendsburg under en af byens mest turbulente perioder. Nemlig kuppet, der betød starten på De Slesvigske Krige. Hans forældre, der begge var tilflyttere i Rendsburg, lader til at have levet et liv noget anderledes end andre familier. Måske var det årsagen at de umiddelbart ikke lader til have haft særlig kontakt til hendes side af familien? Joachim selv endte i København, hvor han medvirkede til at udvide den danske hovedstad under nybyggeriet på “Broerne” og så byen vokse for øjnene af sig. Jeg glæder mig til at der kommer endnu flere kirkebøger fra Kiel og Ostholstein, så jeg kan lære mere om hans bedsteforældre og dermed måske også hans forældre.

#4 Carl Schlichting var også født i Rendsburg og endte i København, men i hans funktion af soldat. Det var en overraskelse at finde ud af, at han voksede op hos sin moster og onkel. Godt nok var hans forældre ikke gift, men intet tyder på at hans mor ikke levede flere år efter. Hvad der blev af hende er stadig en gåde. Hans far, derimod, var lidt af en Don Juan inden han slog sig ned, giftede sig og stiftede familie i en lille by østpå. Også her venter jeg på at der kommer flere kirkebøger online. Forhåbentlig vil de både vise, hvad der videre blev af Joachims fars familie, men måske også afsløre, hvad der blev af hans mor da hun, modsat resten af søskendeflokken, valgte ikke at flytte med til Altona, men gik sine egne vegne.

Kastellet, hvor to af de tyske aner skulle opholde sig en stor del af deres liv. Yderst til venstre kirken, hvor Johann Hoffmann var tilknyttet.
Kilde: Eget foto fra oktober 2017.

#5 Endnu en soldat blandt de tyske aner, Johan Hoffmann, var soldat og musiker på Kastellet. Han er min store succeshistorie i denne serie. For jeg startede på næsten bar bund, og endte med at finde forældre, et par bedsteforældre og en søster. Både faderen og morfaren var soldater. Det lå i familien. Jeg har også kunnet følge Johan, fra at hans mor dør mens han er lille, til faderen tager Johan og hans søster med sig til Christians Plejehus i Eckernförde (et forsorgshjem for pensionerede soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn) og Johan selv gør militærkarriere i København. Der er stadig lidt løse ender, men det føles stadig som en sejr at finde ud af så meget nyt om en enkelt person.

#6 Også om Carsten Jacobsen, den nordfrisiske snedker i Tønder, fandt jeg nyt. Okay, jeg mangler stadig at finde han og hustruens vielse – og den driller virkelig. Men udover at lære nyt om hans søstre og ikke mindst hans fars historie, er jeg kommet så langt tilbage i de tyske kirkebøger, som jeg overhovedet kan. De forskellige kronikker er landet, og jeg studerer dem stadig for at se, om der skulle være nyt at finde.
Og så er vi fremme ved de to, jeg til at starte med ikke vidste om var tyske eller ej. Dertil to ‘drilske’ aner som jeg aldrig har kunnet placere som tyske, danske eller noget helt tredje, men som jeg har tænkt mig at undersøge nærmere:

#7 Johannes Muurbech kom fra Sverige – og hans familie oprindeligt fra Holland. Dem skal jeg selvfølgelig se nærmere på en dag. Men han har haft sit første og sidste afsnit i serien.

#8 Lorentz Matthiesen volder mig stadig hovedbrud. Men jeg er så glad for at jeg endelig, langt om længe, kan sætte navne på hans forældre. At ingen af dem kom fra Tønder er nu sikkert. Men hvor de så kom fra er stadig en kilde til undren. Alle kirkebøger fra egnen, nord og syd for grænsen er pløjet igennem. Pt. har jeg ingen anelse om hvordan, jeg skal komme videre. Lad os se, om jeg bliver klogere inden næste omgang af serien…

Nu lader jeg dem – efter at blive færdig med kronikkerne fra Carstens egn – hvile året ud. Dels, fordi erfaringen fortæller mig at det er fint at lade de større udfordringer hvile for så at vende tilbage til dem med friske øjne og måske nye erfaringer. Dels, fordi jeg pt. føler at have udtømt alle muligheder/kilder. Udover at vente (u)tålmodigt på at Archion får uploadet flere kirkebøger.
Til gengæld kommer der en ny omgang i løbet af 2023. For jeg giver ikke op før, jeg har fundet dem alle.

I næste omgang kommer jeg til at beskæftige mig med alle på nær Johannes Muurbech.

(Visited 4 times, 1 visits today)
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.