Jagten på de tyske rødder fortsætter!
Denne gang skal vi endnu længere tilbage i tiden, til begyndelsen af 1700-tallet da min mands 5*tipoldefar Johan Heidenreich var saddelmager i Endeslev lidt syd for Køge.

Endnu en gang har jeg kun en gisning om at Johan kom fra Tyskland eller et andet tysktalende land. Navnet taget i betragtning skulle der dog være en vis sandsynlighed.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at det har været rigtig svært at finde oplysninger om Johan, og allerede nu kan jeg afsløre at jeg ikke har fundet frem til om han kom fra Tyskland eller ej. Men jeg har stadig kunnet føje nyt til han og familiens historie.

Johan kom ca 1721 til Endeslev med sin hustru Anna Maria og en søn fra et tidligere ægteskab, Friderich. Når jeg er så sikker på 1721 så er det fordi at kirkebogen for Endeslev lister kommunikanterne i 1700-tallet, og at Johan ikke nævnes før det år. Hvor Johan og familien opholdt sig før den tid, er fortsat en gåde.
Ved Johans død, boede han og familien i et lille hus på godset Bistrups jorder. Selve Bistrupgård lå nordøst for Roskilde, mens Endeslev ligger syd for Køge. Altså et godt stykke væk.

Kirkebogen fra Endeslev sogn, hvor Johan optræder som kommunikant sammen med sin hustru i 172,-
Kilde: Endeslev Enesteministerialbog 1701-1762

Noget tyder på at han og hustruen har været afholdt i det lille samfund, for især Anna Maria optræder som fadder flere gange. Johan var sadelmager og havde et lille hus. Jeg har ikke fundet noget fæstebrev, men da skiftet efter ham ligger under Bistrup gods, har jeg en idé om at han så må have været ansat på godset – og at det måske var årsagen til at han endte i Endeslev.
Jeg har nemlig trevlet alle nabosognene og endnu flere til i området, og der er ikke skyggen af en vielse mellem Johan og Anna Maria, ej heller af dåben af Friderich. Fadderne ved Johan og Anna Marias tre fælles børn er umiddelbart heller ikke slægtninge, så noget tyder på familien kom længere væk fra end lokalområdet.
19 år efter at Johan slog sig ned i Endeslev dør han. Takket være en stor hjælp med at få tydet skiftet, ved jeg både hvad det lille hjem havde af indbo og udstyr samt hvor familiens voksne børn opholdt sig. De to ældste sønner var begge lærersvend i Køge, mens de to yngste stadig boede hjemme. Ingen øvrige slægtninge er nævnt. Altså ingen spor af oprindelsesstedet for familien.

Når det har været så svært at finde mere om slægten på den tid, skyldes det ikke kun at familien tydeligvis ikke kom fra lokalområdet. Kilderne har også drillet:

Jorden, det lille hus lå på, tilhørte imidlertid ikke kun Bistrup. Et venligt medlem i Slægt og Datas forum gjorde mig opmærksom på noget interessant var skrevet i margen ud for Johan og Anna Maris første fælles børn. Nemlig at familien da var bosiddende på jord tilhørende godset Vallø. På et tidspunkt har jorden altså skiftet fra den ene godsejer til den anden.
Fæstebrevene for Vallø gods er ikke online, men heldigvis ligger originalerne på Rigsarkivet. Så dem har jeg nu bestilt via Daisy. Det skal blive spændende at se, om der dér gemmer sig spor af hvor Johan og evt. hele familien kom fra!
Med den ny læring om navne i de lokale kirkebøger, gennemgik jeg alle de sogne, hvor Vallø og Bistrup havde jord, men uden held. Muligvis har jeg overset dem – visse er svære at læse/tyde – og på et tidspunkt skal kirkebøgerne gennemgås igen.

Vallø gods ca 1800. Johann boede, højst sandsynligt som fæstebonde, på godsets jord. Senere hen tilhørte jorden Bidstrup gods.
Kilde: picryl.com

Når det nu er så svært at finde noget om dem i kirkebøgerne, var det oplagt at søge via MyHeritage, Ancestry og Familysearch. Til at starte med fandt jeg stort set ingenting. Men så gik det op for mig at Johan er nævnt som Sadelmager, og at det er under dét navn, han kan søges under på de amerikanske sider. De stakkels amerikanere, der har tastet navnene fra de danske kirkebøger ind, har ikke været klar over sadelmager ikke var et navn, men en arbejdsbeskrivelse… Med den viden blev resten af mine søgninger anderledes, og nye informationer dukkede op. Bl.a. hvornår og hvor Friderich døde.
Altså stadig ikke nogen endegyldige spor til Johans oprindelse, men stadig nyt – og værd at huske til en anden gang!

I skiftet står der at de to ældste af Johans sønner boede i Køge og var ved at lære håndværk som henholdsvis skomager og smed. Dog ved jeg at den ene, Anton, senere blev sadelmager lige som sin far. Det er Anton, min mand og børn stammer fra, og ham ved jeg en hel del om. Bl.a. at han bevægede sig fra den ene midtsjællandske købstad til den anden, inden han og familien slog sig ned ved Vemmetofte Kloster hvor han blev ansat som sadelmager. Var det mon det samme, der gjorde sig gældende for hans far, vores hovedperson Johan? Rejste han også, som en anden lærling på valsen, fra by til by inden han havnede i Endeslev? Anton var i øvrigt far til Anna Maria – opkaldt efter sin farmor, Johans anden hustru – som blev gift med Petscher fra denne series første afsnit.
Derudover vidste jeg ikke særligt meget om Johans børn og børnebørn, og heller ikke enken for den sags skyld. Men med Johan som hovedperson i dette afsnit, var det på tide at fokusere mere på familien igen. Og da jeg først havde knækket koden til nogle af udfordringerne nævnt oven for, blev det nemmere at lede efter dem i kirkebøgerne.
Bl.a. fandt jeg ud af at enken, Anna Maria, giftede sig igen med soldaten Jeppe Lundqvist. De fik mange år sammen men ingen børn. Anna Marie blev 80 år, og nåede at se flere af børnebørnene vokse op. Jeg har ikke fundet skiftet efter hende og skal muligvis en tur på et lokalarkiv før det lykkes.

En bid af skiftet efter Johan Heidenreich.
Kilde: sa.dk – Bistrup Gods Skifteprotokol 1729-1741

Den ældste af Johans sønner, Friderich, som altså var fra første ægteskab, bosatte sig i Køge hvor han arbejdede som skomager. Han blev gift to gange og fik flere børn i begge ægteskaber, men stort set alle børnene døde som små. I 1858 havde han forladt Køge og fået arbejde i Karise. Desværre døde han samme år, kun 44 år gammel, efterladende en enke, en lille datter fra andet ægteskab og en søn fra første ægteskab. Hvad der blev at disse tre efterladte er stadig en gåde. Men interessant er det at mens resten af familien havde taget efternavnet Heidenreich til sig, så gik Friderich kun med patronymet, nemlig Johansen. Måske var der et ønske om at tage afstand til de tyske rødder? Der havde nemlig rejst sig en modvilje mod det tyske bl.a. eftersom mange at embedsmændene og folkene tæt på kongen i København havde rødder i det tyske.
Anton var den næste søn i rækken. Han endte som nævnt i Vemmetofte, der stærkt præget af tyskere. Selv kirkebogen er ført på tysk. I den fandt jeg Anton som forlover ved den ene vielse efter den anden, så det tyder på at også Anton var en velanset mand.
Også den tredjte søn, Johan Friderich, endte i Vemmetofte som håndværker. Begge brugte navnet Heidenreich og gav det videre til deres børn. Anton og Johan Friderichs sønner blev håndværkere – den ene endte i Tyskland – mens døtrene alle rejste til København hvor de hver især stiftede familie – og børnene i øvrigt blev døbt i den tyske Skt. Petri kirke.
Johan og Anna Maria fik også et par døtre, men kun den ene nåede voksenalderen og døde stadig ung, kun 20 år gammel.

Johan døde altså i 1740. Han var angivet til at være 57 år gammel og dermed født ca 1683. Der er mange Heidenreich’er i diverse online databaser, men ingen med det navn født omkring den tid. Men det er også langt fra alle kirkebøger i Europa der overhovedet er gjort tilgængelige online. Endnu, med den fart de bl.a. har på i Tyskland, er der stadig håb for at jeg finder ham en dag. I mellemtiden vil jeg glæde mig til et besøg på Rigsarkivet i håbet om at det bringer mig videre.
Nu skal fokus lægges på den næste tyske emigrant. Vi bliver i samme gren af familien men skal nu noget længere frem i tiden.

by