Da jeg skrev om Johan Heidenreich sidst, ventede der et besøg på Rigsarkivet for at kigge i de gamle skøder fra Vallø Gods. Selvom det var interessant læsning, dukkede der intet nyt op. Desværre.
Kan det tænkes at Johan som sadelmager havde fået tildelt en arbejderbolig som en del af lønnen og slet ikke var fæstebonde? Arbejderboliger var kendt tilbage fra 1600-tallet, og jeg har før set andre slægtninge ansat på et gods og med arbejderbolig.

Uanset hvad, var jeg stadig på bar bund i forhold til hvorfra, han kom.
Men jeg nægter at give op. Ikke endnu.
Johan kom til Enderslev ca 1721. Han var da allerede gift, med Ane Marie Jensdatter, og havde sønnen Friderich på 7-8 år, fra et tidligere ægteskab. Umiddelbart ser de ikke ud til at have haft slægtninge i Enderslev. Men de må jo komme et eller andet sted fra.
Godset var dengang ejet af dronning Anna Sophie (Frederik 4.s hustru, først til venstre hånd da han allerede var gift). Ikke at hun højst sandsynligt har haft noget med parret at gøre (selvom hun boede fast på Vallø hver sommer, er det tvivlsomt at hun ligefrem omgikkes de tjenende ånder og bønder privat), men jeg synes alligevel at det er interessant bl.a. fordi jeg som skolepige elskede historien om hende. Hun fik frataget Vallø i 1730, da hendes stedsøn, Chr. 6. blev konge og i stedet gav Vallø til sin egen hustru, den nye dronning Sophie Magdalene. Hun oprettede i 1737 frøkenstiftelse på Vallø. Hvornår og hvordan Johan og hans familie kom fra Vallø til Bistrup gods, ved jeg ikke. Det kan være at noget af jorden blev solgt fra til Bidstrup, eller at de to godser byttede jord. Det kan også være at han blev fyret eller selv rejste, da der var ejerskifte i 1730. I hvert fald står der ikke længere “paa Valløe Grevskabs gods” ud for kirkeindførsler ved familien efter 1730. Ja, jeg kan godt li’ tanken om at familien forlader Vallø omkring den tid, Anna Sophie mistede godset…!
Desværre ser det ikke ud til at fæstebrevene for tiden omkring 1730 er bevaret for Bistrup Gods.

Fæstebrevene var altså ikke til nogen hjælp. Jeg har også endnu engang ledt nabosognene igennem, uden resultat.
Erhvervet på en slægtning har før hjulpet mig videre i søgen på hvor, vedkommende kom fra. Sadelmagere er tilknyttet militæret, både i dag og især dengang, hvor en stor del af hæren udgjordes af rytteriet. Så det er ikke usandsynligt at Johan også var tilknyttet og kan være kommet til Danmark som soldat. Kun få stambøger er tilgængelig fra den tid, og jeg har heller ikke fundet Johan dér, så svaret står hen i det uvisse. Jeg har også overvejet om en evt. forpagter af militærstand på godset kunne have medbragt Johan (det er set før). Men den eneste forpagter, jeg har kunnet opsnuse fra den tid er Knud Ahasverus Becher og han lader ikke til at være involveret i militæret. Becher var i øvrigt en slem bondeplager, så slem at bønderne på hans eget gods endte med at slå sig sammen og myrde ham. Så kunne han lære det!

Det var forsøget værd at lede efter ham i militærkilderne, selvom det ikke bragte mig videre.
Jeg har selvfølgelig for længst gennemsøgt de forskellige slægtsdatabaser, dog uden at finde yderligere, selvom efternavnet Heidenreich optræder flittigt. Men jeg lærte for nylig hvordan jeg kan søge på udbredelsen af et bestemt navn i en bestemt tidsperiode, og selvom resultatet kun er et udtryk for hvad, der ligger i de forskellieg databaser, er det værd at tage med.
Når jeg søger på udbredelsen 1600-1800 på Geneanet, får jeg nedenstående billede:

Og når jeg så indkredser det til 1600-1700 får jeg nedenstående:

Det var en overraskelse at se at der var Heidenreich-familier i Danmark allerede i 1600-tallet. Jeg er stødt på flere i København 1700-tallet – og mange flere rundt om i landet i 1800-tallet. Men ingen familier i 1600-tallet før nu. Geneanet pegede på at oplysningerne var fundet via Familysearch, men ved egen søgning gav det ikke den store pote. Uanset hvad, kan det altid anbefales selv at slå op i den oprindelige kilde. Så jeg gik på jagt i kirkebøgerne.
Familien på Skanderborg-egnen viser sig at være regimentsoverkvartermester Christopher Heidenreich, hans hustru og deres datter. Datteren døde som lille, og parret fik ikke andre børn – i hvert fald ikke nogen, der nåede voksenalderen (fandt jeg ud af, da jeg googlede hustruen og fandt et uddrag af hendes skifte).
Familien i Helsingør består også af en kvartersmester og endnu en Christopher, der var gift med Mette Nielsdatter. De blev i 1657 forældre til sønnen Johan. Denne Christopher var født i Eckernförde og hans hustru i Jylland, hvilket tyder på at de havde rejst rundt med regimentet. Men fik de flere børn og fik sønnen Johan børn? Med hans fødeår kunne han godt være far til “min” Johan. Og til førstnævnte Christopher, for den sags skyld. At de to oven i købet har gjort samme karriere indenfor militæret, gør det ikke mindre usandsynligt at de to er i familie.
Jeg har ikke fundet flere børn i Helsingør, ej heller at Christopher, Mette eller Johan døde der. Altså må de igen være rejst videre med regimentet. Men hvorhen? Fra sønnens dåb ved jeg at Christopher var en del af Niels Mörcks regiment. Ved at slå op i Hirsch’ fortegnelse over danske og norske officerer fandt jeg ud af det tilhørte Steinbergs ekskadron, der både nåede at opholde sig i Kempe i Schleswig-Holstein, i Jylland og på Sjælland (hvilke byer er ikke specificeret). Ikke alle kirkebøger fra 1600-tallet er bevaret, heller ikke derfra, hvor Christophers hustru Mette skulle være født. Så det bliver svært, hvis ikke umuligt at finde ud af om der virkelig er en sammenhæng mellem Christopher, Mette, deres søn Johan og ‘min’ Johan.

I Hirschs fortegnelse er der i øvrigt en række andre Heidenreich’er, inklusiv den yngre Christopher. Mange af dem soldater under svenskekrigene og med ansættelse i dansk tjeneste. I laugsprotokollerne fra København er der også enkelte Heidenreich’er (men ingen sadelmagere). Men oplysningerne om deres ophav og senere liv er så sparsomme, at det ikke kan bruges til noget konkret endnu.

Under alle omstændigheder åbner dét, at der var Heidenreich’er der stiftede familie i Danmark i 1600-tallet, op for at Johan kan være født i Danmark. Jeg har før og nu igen søgt på Johan’er født cirka 1683 uden held, og også på hans anden hustru og sønnen fra første ægteskab. Uden held. De kan være født i sogne, hvor kirkebøgerne ikke er bevaret.

Så jeg er stadig på bar bund. Ærgerligt nok.
Muligvis bliver dette en af, hvis den, største nød at knække i min slægtsforskning.
Vi er også så langt tilbage i generationerne at det bliver svært, hvis ikke umuligt, at finde DNA-matches der med sikkerhed kan siges at være fra Johan. Jeg er i hvert fald ikke selv lykkedes med at verificere længere tilbage end 9 generationer, og her taler vi om den 11. – og 12. generation, når jeg nu forsøger at finde hans forældre.
Uanset hvor lidt, jeg end har lyst, er jeg nødt til at indse at jeg ikke kommer videre med ham. Jeg håber selvfølgelig der dukker noget op i en indeksering en dag (hvis han skal findes i en tysk kirkebog, vel at mærke). Eller at et gammelt skifte eller noget andet brugbart dukker op et sted.
Så jeg holder løbende øje, men lader ellers gåden om hans fødested hvile.

Kilder:
Om Valløs historie
Udsnit af Danmarks militærhistorie
Hirsch’ fortegnelse over danske og norske officerer

by