Britta Håkonsdotter – 52 aner #44 – Alt for mange besøg på kirkegården

=&0=& ”Har du en ane, som gjorde noget skrækindjagende eller havde en skræmmende oplevelse? Har du din egen spøgelseshistorie i din familie? Nu er den perfekte tid til at dele den.” Udfordringen er frit oversat fra amerikanske Amy Johnson Crows skønne udfordring ’52 ancestors in 52 weeks’ (52 aner på 52 uger). Du kan læse mere om oktobers temaer på hendes blog

Ingen tvivl om at ugens emne er inspireret af Halloween. Eller Allehelgen, som vores egen og gamle tradition hedder. Selve helligdagen, Allehelgens Dag, blev afskaffet ved Helligdagsreformen i 1770. Allerede ved reformation afskaffede man dét at fejre helgenerne. Det var noget, der hørte den katolske kirke til, ikke den protestantiske. Allehelgens Dag blev stadig markeret, men nu kun ved oplæsning af det forgangne års døde, og ikke på en fast dato, men i stedet den første søndag i november.
I nabolandet Sverige foregik begge dele, reformation og helligdagsreform, nogenlunde samme tid som i Danmark. Men i sidste del af 1800-tallet begyndte en ny tradition at vinde indpas. Svenskerne besøgte deres afdøde slægtninges grave på Allehelgens Aften. De udsmykkede gravene og tændte lys til minde om de afdøde.
Jeg har læst, at traditionen for at besøge ens afdøde slægtninges grav og tænde et lys for dem Allehelgens Aften så småt er ved at blive taget op herhjemme igen.
At det i Sverige allerede har været en fast tradition i mere end hundrede år, er ikke den egentlige årsag til, at jeg endnu en gang vender blikket mod de svenske aner.
Nej, den ane, jeg her vil fortælle om er godt nok svensk. Men hun måtte, mere end nogen anden i min slægt, besøge kirkegården mange gange for at begrave sine elskede og nære.
Alt for mange gange, ville jeg mene. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather