Anna Sara. Bare navnet! Det lyder musikalsk. Da jeg gravede ned i hendes historie, viste det sig også at hun højst sandsynligt har lyttet til noget mere og mere varieret musik end så mange andre, både på hendes egen tid, men også end mine øvrige slægtninge.

Anna Sara blev født i lille Östra Kvarnaryd i Villstad sogn i Jönköpings len i Sverige. Som med stort set alle mine andre svenske aner, voksede hun op på landet i et lille bitte landsbymiljø.
Vi er i den første halvdel af 1800-tallet, hvor der skete en stor udvikling i musikken. Der havde selvfølgelig altid været musik, sang og dans. Men mens der var blevet brugt mere simple instrumenter som fløjter, jødeharper, lire, sækkepibe og tromme, blev de professionelt fremstillede instrumenter som violin og guitar mere og mere udbredt i starten af 1800-tallet. Frem til 1800-tallet havde specielt rekrutterede musikere også eneretten til at spille musik, både i byerne og på landet, men nu havde alle lov til at starte deres egen spillegruppe – om de så kunne leve af det, afhang af talentet!
Spillemændene begyndte også at bruge militærets instrumenter såsom obo og valdhorn, og fra det øvrige Europa strømmede det ind med nye danse såsom polka, mazurka og vals.
Det var i øvrigt også i disse år, at harmonikaen blev opfundet – et instrument, der blev uhyre populært ved folkelige fester.
Der var selvfølgelig stadig forskel på den musik og de danse, der blev spillet hos bønderne og hos godsejerne og den øvrige overklasse. Overklassens børn fik musikundervisning og lærte måske at spille på pianoforte, og de lærte også mere forfinede, koreograferede trin end bønderne og arbejderne. Læs mere...