Jagten på de tyske aner #6.1 – Den nordfrisiske snedker

Carsten er den sidste ane, som jeg med sikkerhed ved var tysk. Og denne gang er det på min egen side.

Da jeg begyndte at forske i slægten for efterhånden mange år siden, var jeg mest nysgerrig på min udenlandske rødder og slægtninge. Dvs. de tyske og svenske rødder, jeg med sikkerhed vidste jeg havde på min fars side, og de mange grandtanter og -onkler på min mors side, der var emigreret. Men dengang var det stadig forholdsvis småt med kilder online, så at finde ud af mere om bl.a. de tyske rødder krævede at jeg rejste til Tyskland, eller betalte for at få foretaget opslag på diverse kirkekontorer. Som nævnt i det indledende afsnit til denne serie, var det derfor noget af et gennembrud, da Rigsarkivet fik kopier af kirkebøgerne fra Schleswig-Holstein. Snart kunne jeg trevle mig gennem de tyske rødder, hvoraf en hel del af dem viste sig at bo i det, der i dag er Sønderjylland. Den første ane, hvor forældrene også kom fra det, der i dag er Tyskland, var faktisk Carsten.
Jeg ved en del om ham; hvor han blev født, voksede op, at han var snedker, slog sig ned i Tønder sammen med sin dér hustru og boede der resten af livet. Jeg ved også, hvem hans forældre og søstre var.
Men hvor og hvornår, han mødte sin første hustru, Johanna Lucia Lorentzen, er en gåde. Dét kunne jeg godt tænke mig at finde ud af. Samtidig kunne jeg også tænke mig at finde ud af noget mere om hans forældre og søstre – at sætte mere kød og blod på dem. Det skal jeg love for, jeg kom til, undervejs i researchen til dette indlæg! Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Jagten på de tyske aner

Både min mand og jeg har tyske aner. Det har været almen viden i begge familier, men mens man har kendt til familiernes nyere historie her i landet, har det været så som så med viden om familiernes historie i Tyskland. Hvem var de, vores tyske emigranter? Hvad førte dem her til, og hvem var deres forældre og de øvrige tyske aner?
Tidligere var det svært at dykke ned i de tyske arkiver. Eller, måske rettere; besværligt.
I Norden er vi så “forkælede” at mange af vores arkiver til brug for slægtsforskning er online, men indtil for ganske få år siden var det meget få oplysninger, man kunne finde online fra de tyske arkiver. Nok kunne man skrive til de forskellige kirkekredse, som så ville undersøge ens forespørgsel på en specifik slægtning nærmere. Men det kostede en del penge. Alternativt kunne man besøge arkiverne i Tyskland selv – men det krævede selvsagt også en del planlægning og penge. Ancestry begyndte at uploade enkelte arkiver, tyske frivillige slægtsforskere lagde også visse registre online. Men det helt store gennembrud må være siges at være da Archion for alvor fik fart på at uploade den ene kirkebog (primært protestantiske) efter den anden. De er ikke færdige endnu, men der kommer løbende massive opdateringer med endnu flere kirkebøger. Også Matricula, der primært uploader katolske kirkebøger fra Tyskland, har god fart på. Mens Matricula er gratis, kræver Archion kræver et abonnement mod betaling, men spørger man mig, er det alle pengene værd.
Det har aldrig været nemmere selv at søge efter sine tyske rødder end nu. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Om online slægtsforskning i Schleswig-Holstein

For kun et par år siden krævede slægtsforskning for os med aner i det slesvig-holstenske en tur til Rigsarkivet eller et af landsarkiverne. Her lå – og ligger der – kopier af kirkebøgerne på mikrofilm. Og efter at have udfyldt et lille bestillings- og oplysningsskema og afleveret det til en af arkivarerne, fik man udlånt en mikrofilm med den kirkebog, man nu havde søgt om tilladelse til at bruge.
Jeg er bestemt ikke imod at bestille arkiver – tværtimod er det trygt at vide, at der bliver passet nøje på de gamle arkiver der jo er guld værd.
Men det er lidt omstændigt og kræver, i hvert fald for os der ikke bor i nærheden af hverken Rigs- eller landsarkiv, en del planlægning.
Endnu tidligere var det kun – og er i øvrigt stadig – det også muligt at skrive til de forskellige kirkekredse i det tyske. Det har jeg selv benyttet mig af. Det koster også lidt, men har stadig været godt givet ud, når jeg ikke lige havde muligheden for selv at rejse til Tyskland og slå det op på et af deres arkiver. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Min svenske oldemors første (uægte) barn

Efter en hyggelig middag hjemme hos mine forældre, hvor min far og jeg som sædvanlig fik snakket slægtsforskning (dog sørgede vi for at begrænse os, så resten af familien ikke skulle føle sig tvunget til at lytte til nye fund i kirkebøger samt skifter, om DNA-matches mv! De mere saftige eller spændende historier kan de nu heldigvis godt li’ at lytte til… ), blev jeg grebet af en ny iver for at finde frem til min svenske oldemors første barn. Tænk, hvis det modsat min oldemors tredje barn overlevede fødslen og de i øvrigt mange forskellige sygdomme, og rent faktisk blev voksen? Tænk, hvis der var efterkommere… Tænk, hvis vedkommende kunne føre mig på sporet af min oldemors andet barn, den gådefulde Otto Christian, der endte som amerikansk statsborger i Texas? Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Detektiven kalder #2.2 – Status på Otto Christian Bengtson

Et af mine planer for 2018 var at finde ud af, hvor Otto ChristianOtto ChristianOtto Christian tilbragte sin barndom og ungdom.

Det er ikke lykkedes. Jeg er knap nok kommet videre, bortset fra at jeg kan udelukke nogle ting. Bl.a. er han hverken konfirmeret i Halmstad eller Flensburg. Jeg har overvejet, om han overhovedet blev konfirmeret, men tænker at det har der dog nok alligevel været nogle plejeforældre, der sørgede for.
Det er også gået op for mig at “J. Hendrik” kan være Jes Heinrich, altså min oldemors mand og dermed Ottos stedfar. Men det synes alligevel lidt for mystisk, at han skulle referere til ham samtidig med at han oplyser, at han boede på Fredsgatan i Halmstad.
Eller.
Løj Otto ganske enkelt, da han opgav navn og adresse på nærmeste slægtning dengang han emigrerede til USA? Han slog sig ned i USA kort efter 1. Verdenskrig. Man nærede stadig en vis modstand overfor Tyskland, og det har klart gjort livet nemmere, hvis man ved sin ankomst til USA – og mange andre lande, for den sags skyld – kunne fortælle at man kom fra Sverige frem for et land, der stadig ansås som fjendtlig territorie. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather