For knapt to uger sigen fik jeg noget af en overraskelse, da der poppede en mail ind om at der lå et nyt svar på et af mine indlæg i Ancestrys forums.
Det er lang tid siden, jeg har skrevet noget derinde, men jeg blev ellevild, da jeg så at det var et svar til et af mine spørgsmål om Otto. Hvad kunne det være?
Det viste sig at være fantastisk historie.
En lokal slægtsforsker i Jefferson County, Texas, USA, var ved at scanne en række artikler og kronikker ind, alle skrevet af en lokalhistoriker, da hun faldt over en om “Kaptajn Otto Bengtson” og syntes, at navnet virkede bekendt. Det gjorde det netop fordi jeg havde skrevet et spørgsmål om ham på Ancestry for et par år siden. Hun havde scannet artiklen ind og ville sende den til mig. Som hun selv skrev var hun usikker på om det mon var den samme, men noget tydede på det.
Det er ham.
Og sikke en skildring.
Kategoriarkiv: USA
52 aner – 52 uger – Maren Larsdatter #46 – et samfund i forandring
Uge #45 – Fri
”Ændringer. Fortæl om en ane der oplevede mange ændringer eller en ane, hvor du var nødt til at ændre strategi for at finde vedkommende”
Udfordringen er frit oversat fra amerikanske Amy Johnson Crows skønne udfordring ’52 ancestors in 52 weeks’ (52 aner på 52 uger). Du kan læse mere om novembers temaer på hendes blog
Den ane, jeg har valgt denne gang, oplevede ikke de store ændringer. Men hun oplevede store ændringer i det danske samfund, der påvirkede livet som hun kendte det. Maren hedder hun. Og er min tipoldemor og den første af rækken af kvindefotos i bloggens hoved.
Detektiven kalder #2.3 – Otto Christian Bengtson – han kendte sandheden om sit fødested
Det er så svært at give slip på Otto, min oldemors uægte søn!
Første gang, jeg skrev om ham, var da han under en søgen efter helt andre slægtninge, pludselig dukkede op i kirkebogen. Det var temmelig uventet, for hverken min far – som altså er hans nevø – eller andre i familien lader til at have kendt til ham. Senere hen har jeg forsøgt at finde ud af, hvad der skete med ham i Detektiven kalder #2.1 og Detektiven kalder #2.2. For han må jo findes et sted. Nogle ville nok mene at det var ved at blive en besættelse for mig at finde ham, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Men jeg giver ikke op – jeg hader at give op.
Og nu er der nyt…!
Detektiven kalder #3.1 – Hvad blev der af Andreas Pedersen?
Min tipoldefar Jens Christian Pedersens halvbror, Andreas Pedersen, havde et liv fyldt med drama.
Han blev født som uægte søn i den 10. august 1842 og boede senere med sin mor på fattighuset i Vedersø. Som ung blev han dømt for brandstiftelse og fik ti år i Horsens Tugthus. Heldigvis slap han med nedsat tid pga. god opførsel, og kom ud i friheden igen efter otte år.
Andreas blev på Horsens-egnen og fik arbejde på Engelsholm fabrik i Randbøl. I Randbøl mødte han den unge Grethe, med hvem han giftede sig i 1870. Andreas har muligvis skjult sin fortid for sin unge hustru eller svigerfamilien. I hvert fald har han angivet sit fødested som København, og enten er der tale om en misforståelse, eller også har Andreas ikke ønsket at hans rigtige baggrund skulle komme for en dag. Dog er der et notat i margen yderst til højre, der viser at Andreas oprindeligt kom fra Vedersø.
Detektiven kalder #2.2 – Status på Otto Christian Bengtson
Et af mine planer for 2018 var at finde ud af, hvor Otto ChristianOtto ChristianOtto Christian tilbragte sin barndom og ungdom.
Det er ikke lykkedes. Jeg er knap nok kommet videre, bortset fra at jeg kan udelukke nogle ting. Bl.a. er han hverken konfirmeret i Halmstad eller Flensburg. Jeg har overvejet, om han overhovedet blev konfirmeret, men tænker at det har der dog nok alligevel været nogle plejeforældre, der sørgede for.
Det er også gået op for mig at “J. Hendrik” kan være Jes Heinrich, altså min oldemors mand og dermed Ottos stedfar. Men det synes alligevel lidt for mystisk, at han skulle referere til ham samtidig med at han oplyser, at han boede på Fredsgatan i Halmstad.
Eller.
Løj Otto ganske enkelt, da han opgav navn og adresse på nærmeste slægtning dengang han emigrerede til USA? Han slog sig ned i USA kort efter 1. Verdenskrig. Man nærede stadig en vis modstand overfor Tyskland, og det har klart gjort livet nemmere, hvis man ved sin ankomst til USA – og mange andre lande, for den sags skyld – kunne fortælle at man kom fra Sverige frem for et land, der stadig ansås som fjendtlig territorie.