Uge #5 – Pløje igennem
”Vi vil muligvis pløje os igennem sneen nu. Hvilken ane havde en masse udfordringer som han/hun måtte pløje sig igennem? Eller tag det mere bogstavelig… Det er op til dig”.
Udfordringen er frit oversat fra amerikanske Amy Johnson Crows skønne udfordring ’52 ancestors in 52 weeks’ (52 aner på 52 uger). Du kan læse mere om februars temaer på hendes blog
I 1658 mistede vi Halland, Blekinge og Skåne. I 1814 Norge. Og 1864 Slesvig-Holsten.
Danmark var skrumpet væsentligt ind.
Man havde før talt om landvinding i Danmark, og der var også mindre projekter i gang rundt omkring. Men nu blev det ikke længere ved snakken i det lille kongerige. Hvad udad var tabt, skulle indad vindes.
Ca. samtidig eksploderede kornpriserne, og danskerne gik for alvor i gang med at indvende land; inddæmre fjorde, grave dræn, og, opdyrke heden. Heden fyldte dengang en fjerdedel af Jylland, og det syntes oplagt at forsøge at opdyrke den. Der blev vundet land og dyrket korn. En af primus motorerne var Dalgas, der bl.a. var med til at danne Det Danske Hedeselskab, hvis formål først og fremmest var at fremme frugtbarheden af den jydske hede, bl.a. gennem etablering af plantager.
I Ringkøbing amt, hvor min farmor var fra, var under halvdelen af jorden opdyrket i 1866. Resten var hede – eller ved kysten sandklitter. Blot 30 år senere, i 1896, var 2/3 af jorden dyrket. Den nye jord vakte jubel hos de fleste. Ikke så meget, fordi Danmark voksede sig større. Men endnu mere fordi befolkningen voksede stødt, og den nye jord betød bedre vilkår for landbruget, der stadig udgjorde landets eksistensgrundlag.
Der var dog modstandere af landvindingen. Nemlig miljøforkæmperne og fiskerne. Sidstnævnte oplevede at fiskene død under inddæmningen af fjorde, søer mv. Opdyrkningen var pludselig en trussel mod deres eksistensgrundlag.
