En weekend med De Vestindiske Øer – Søndag

Jeg lagde ud med Det Danske Konsulats liste over indbyggerne på øerne 1650-1825. Der måtte der være en god chance for at finde i hvert fald en del af de fem mænd og deres eventuelle familier. Der er ikke tale om en komplet liste over alle indbyggere, men en liste over personer, der har været nævnt i offentlige dokumenter samt bøger og avisartikler om Dansk Vestindien.
Jeg fandt kun en person, der kunne være nogle af de fem mænd, jeg ledte efter. Nemlig “Raahauge D. born Lolland citizen 2.4.1796 dealer” som kan være Karl Diderich Clausen Raahauge. I så fald var han dealer, dvs. værdipapirshandlende. Jeg blev lidt lettet – er der noget, jeg ikke ønsker at finde ud af om vores slægtninge på øerne, er det at de skulle være involverede i slavehandlen. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

En weekend med De Vestindiske Øer – Lørdag

Jeg bliver vist aldrig træt af at besøge Nationalmuseets fantastiske udstilling om Danmarkshistorien, og jeg kan tilbringe timer med at studere de udstillede dragter, brugsgenstande og læse om hvordan, forfædrene levede, om deres arbejdsliv, om højtiderne, skolegangen, krigene, de politiske og sociale bevægelser og meget mere. Der findes også mange andre fantastiske museer om Danmarks- eller lokalhistorien rundt om i landet. Det bliver altså dejligt, når alting åbner op efter Covid19-nedlukning igen. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Jørgen Hansen Kalv # 20 – et almindeligt liv på landet i 1800-tallet

Uge #20 – Det sorte får
”Vi har alle en ane, der var en ballademager eller ansvarsløs. Dette er deres uge”
Udfordringen er frit oversat fra amerikanske Amy Johnson Crows skønne udfordring ’52 ancestors in 52 weeks’ (52 aner på 52 uger). Du kan læse mere om majs temaer på hendes blog

Sorte får er der flere af i familien. Men jeg har allerede beskrevet dem – måske fordi de var interessante og nemme at vælge ud til visse temaer?!
Som før har jeg derfor valgt at tænke alternativt, og denne gang måske virkelig alternativt. Får blandt min morfars aner finder vi slægtsnavnet Kalv. Kalv… det bliver da ved dyretemaet!
Jeg har tit spekuleret over hvor navnet Kalv stammer fra. Var slægten oprindeligt fra Kalvehave sogn? Var de kreaturhandlere? Eller kom de fra Rågø Kalv, der trods alt ikke lå så langt fra hvor den ane, dette indlæg skal handle om, nemlig det nordlige Lolland.
Min hovedperson, Jørgen Hansen Kalv, var født i Vesterbo i Købelev sogn. Ikke langt derfra ligger Sandby, hvor der var en Kalv-familie på samme tid. Mon ikke de to familier var forbundne? Selvom det ikke er lykkedes mig at finde forbindelsen endnu, vil det måske lykkes en dag. Enkelte steder er Jørgens familie også kaldet Kall, men mest set er nu stadig Kalv. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather