Efter en hyggelig middag hjemme hos mine forældre, hvor min far og jeg som sædvanlig fik snakket slægtsforskning (dog sørgede vi for at begrænse os, så resten af familien ikke skulle føle sig tvunget til at lytte til nye fund i kirkebøger samt skifter, om DNA-matches mv! De mere saftige eller spændende historier kan de nu heldigvis godt li’ at lytte til… ), blev jeg grebet af en ny iver for at finde frem til min svenske oldemors første barn. Tænk, hvis det modsat min oldemors tredje barn overlevede fødslen og de i øvrigt mange forskellige sygdomme, og rent faktisk blev voksen? Tænk, hvis der var efterkommere… Tænk, hvis vedkommende kunne føre mig på sporet af min oldemors andet barn, den gådefulde Otto Christian, der endte som amerikansk statsborger i Texas?

Hvis og hvis… Jeg turde næsten ikke håbe på at barnet rent faktisk nåede voksenalderen. Men det gjorde det.
Hjemme igen, og efter putning af familiens to yngste, kastede jeg mig over kirkebøgerne. Læste mine noter igennem; hvilke sogne havde jeg været igennem? Mange, bl.a. hele det gamle Aabenraa Amt samt en del af sognene lige syd for den nuværende grænse. Min oldemor fik både sit andet og tredje barn i Bov, så mit gæt var, at det første barn også var født dér på egnen. Sønderborg Amt havde jeg dog ikke studeret nærmere. Så jeg startede fra en ende af, og gisp, i det allerførste sogn, fandt jeg fødslen og dåben af en vis Anna Augusta Bengtsdotter, datter af Josefina Bengtsdotter fra Kvibille i Sverige og ukendt far. Sådan! Af datoen kunne jeg hurtigt konstatere at faderen måtte være en, min oldemor havde kendt tilbage på den herregård (Hanstedgård ved Horsens), hvor hun tjente inden hun kom til Slesvig. Men den lå i Danmark, og nu var hun i Tyskland og dermed de tyske myndigheders ansvar. Så gøre et nummer ud af at finde barnefaderen var nok ikke særlig aktuelt. Josefina selv lader heller ikke til at have nævnt ham. ​

Anna Augusta’s dåb i 1891.
Kilde: Broager kirkebog 1883-1906, nybøl Herred, Sønderborg Amt

Til gengæld var der en hel del mere at finde i personregistret. Josefina opholdt sig nemlig hos ægteparret Krämer (hvor fruen i huset også blev fadder til Anna Augusta), og de endte med at tage den lille pige til sig som deres egen. Da Josefina i 1894 rejser til sin søster Malin i Lyngby oppe i Nordsjælland, er der således ikke nævnt ét ord om Anna Augusta. Det har selvfølgelig været svært for en ung, ugift, svensk tjenestepige at tage sig af sit barn, men alligevel blev jeg lidt trist over at vide, at hun måtte opgive datteren. Anna Augusta fulgte med sine plejeforældre til Flensburg, hvor plejefaren døde i en alt for tidlig alder. Da hun bliver konfirmeret i 1906, står hun nævnt som datter af Josefina Bengtsdotter, mens plejefaren er også nævnt. Han var allerede død på det tidspunkt, men det kan selvfølgelig tolkes som at Anna Augusta boede i hans nu tidligere hjem, hos hans efterladte hustru. Hvilket hun netop gjorde. Det virker i hvert fald pænt usandsynligt at han skulle være den biologiske far. Under alle omstændigheder optræder Anna Augusta nu under efternavnet Krämer. Hendes plejeforældre fik i øvrigt ikke selv børn, ligesom der umiddelbart heller ikke kom andre plejebørn til. Plejemoren giftede sig heller ikke igen, så det tyder på at det var hende og Anna Augusta alene dér i Flensburg. Anna Augusta har nu kendt sin biologiske mor som lille, for, da Josefina senere vender tilbage til Slesvig, bor hun igen hos ægteparret Krämer, hos hvem hun i 1895 føder Otto Christian. På det tidspunkt er Anna Augusta 3½ – har hun kendt sandheden? Måske, måske ikke. Uanset hvad må Josefina og Krämer-parret have indgået en aftale om at Anna Augusta skulle vokse op hos de sidstnævnte. Da Anna Augustas plejemor dør i 1941, er Anna Augusta da også opgivet som hendes datter.​
Anna Augusta selv giftede sig i 1910. Hun døde i Flensburg i 1954, fuldt tolv år senere af manden. Om Anna Augusta eferlod sig børn, ved jeg endnu ikke. I Tyskland gælder der lidt andre regler end herhjemme. Det betyder at fødsler skal ligge mere end 110 år tilbage i tiden, før man har adgang til oplysningerne om dem.​ Heldigvis har et flink medlem af en slægtsforskergruppe på Facebook sendt mig i retning af byarkivet i Flensburg. Måske de kan se, om der er registreret noget ved enten Anna Augusta eller ægtefællens død, eller i deres papirer vedrørende ægteskabet.

Anna Augustas konfirmation 1906.
Kilde: Kirkebøgerne for Skt Marien Sogn, Flensburg, Tyskland via Archion.de

Fundet af Anna Augusta, min svenske oldemors første barn, ledte mig altså ikke videre i jagten på Otto Christians barndom. Og dog. For voksede hun op hos sin fadder, gjorde Otto Christian måske også…?
​Uanset hvad, var det stadig enormt spændende at finde frem til Anna Augusta. Det var også godt at se, at der var nok informationer til at finde ud af, hvor og hos hvem, den lille pige voksede op, og hvor hun levede sit liv som voksen.​ Og betryggende at vide, at hun lod til at have et godt liv.
Det må have været følelsesladet for min oldemor give hende fra sig. Og leve i samme by som hende, måske uden at kunne have kontakt med hende. Anna Augusta er i hvert fald ikke nævnt ved min oldemors død, så det er tvivlsomt at de havde særlig meget med hinanden at gøre.

For få år siden troede jeg – og resten af familien – blot at min oldemor kom til Slesvig, mødte min oldefar og at de giftede sig og fik fire børn sammen. Nu viser det sig at hun fik børn inden ægteskabet og måske, måske ikke, holdt det skjult for sin ægtemand. To børn voksede op i samme by, eller i hvert fald samme område, som hendes øvrige børn, uden at de forskellige har kendt til hinanden.
Har det ændret mit syn på hende? Både og. Masser af kvinder gennemlevede nøjagtigt det samme som hun, og måtte give deres uægte børn fra sig. I det mindste lader alt til at hun forsøgte at finde de bedst mulige forældre til datteren, mon ikke det samme vil vise sig at gælde Otto Christian. En overgang tænke jeg at hun var lige lovlig løs på tråden. Men på den anden side, hun var ung, og især de unge, indvandrende kvinder fra Sverige var åbenbart let bytte: Den danske greve Mogens Frijs udtalte i august 1892 at “Det er de svenske kvinder vi behandler dårligt. Ikke med kost eller løn, men med bristende opsyn. Der findes knapt en herregård i Danmark, hvor ikke pigekammeret opfattes som et bordel, hvortil karlene, der alle er ugifte, har uhindret adgang. Efter min erfaring står de svenske arbejdskvinder moralsk set meget højere end de danske, men når de kommer på de danske herregårds- bordeller, er deres skæbne givet. Hvad der siden sker, når de hjem- sendes, ved vi alle!” (Kilde: Den svenske avis ‘Karlhamns Allehanda” via mag. art. Benders side og foredrag om svensk indvandring p. 17)
Josefina har været ung og naiv, og det er yderst tvivlsomt at hun har vidst særlig meget om prævention. Det talte man ikke om dengang – og da slet ikke med sine forældre.
At hun måtte opgive to børn og mistet et tredje, forklarer derimod i endnu højere grad, hvorfor hun var så stærkt et familimenneske, og efter sigende så varm, omsorgsfuld og kærlig for de børn og svigerbørn, hun senere fik. Samt for den søn, hendes ægtemand bragte ind i familien fra sit første ægteskab.
Jeg ville absolut aldrig ønske at være i hendes sko. Og alene på baggrund af de historier, der nu er kommet frem, respekterer jeg kun endnu mere.

by