For kun et par år siden krævede slægtsforskning for os med aner i det slesvig-holstenske en tur til Rigsarkivet eller et af landsarkiverne. Her lå – og ligger der – kopier af kirkebøgerne på mikrofilm. Og efter at have udfyldt et lille bestillings- og oplysningsskema og afleveret det til en af arkivarerne, fik man udlånt en mikrofilm med den kirkebog, man nu havde søgt om tilladelse til at bruge.
Jeg er bestemt ikke imod at bestille arkiver – tværtimod er det trygt at vide, at der bliver passet nøje på de gamle arkiver der jo er guld værd.
Men det er lidt omstændigt og kræver, i hvert fald for os der ikke bor i nærheden af hverken Rigs- eller landsarkiv, en del planlægning.
Endnu tidligere var det kun – og er i øvrigt stadig – det også muligt at skrive til de forskellige kirkekredse i det tyske. Det har jeg selv benyttet mig af. Det koster også lidt, men har stadig været godt givet ud, når jeg ikke lige havde muligheden for selv at rejse til Tyskland og slå det op på et af deres arkiver.

Efter at Archion for alvor fik gang i uploading af de tyske kirkebøger, har det jo ændret sig markant.
Jeg er ikke doven, og jeg elsker at komme på arkiverne; at bladre i de gamle arkiver, sludre med andre slægtsforskere – i garderoben selvfølgelig! Eller mikroficherummet – og få gode råd af arkivarerne. Der er altså noget over stemningen på vores arkiver, som bare ikke er den samme derhjemme foran skærmen.
Men at kunne sidde derhjemme på kontoret eller i sofaen og slægtsforske løs er nu også ganske rart og mageligt.

Så jeg knuselsker at kunne slå op på Archion. Korrekt, det koster en net sum. Men man kan nu også komme langt med et månedsabonnnement. Selv hører jeg til dem, der tegner abonnement for et år ad gangen, simpelthen fordi både jeg og min mand har mange aner og slægtninge i det tyske. Ikke alle kirkebøger er online endnu. Bl.a. savner jeg selv kirkebøgerne for Kiel. Men det nærmer sig, og der kommer hele tiden en lind strøm til af nye kirkebøger.

Det slesvigsk-holsteinske flag.
Kilde: Eget foto fra 2018

I starten syntes jeg selv det var lidt svært at finde rundt sognene, stednavne mv. syd for grænsen. Er du selv ny, eller har du ligesom jeg brug for et overblik, har jeg listet nogle gode links og fif nedenfor.

Tyskland er som bekendt et stort land. Der er forskellige religiøse retninger, også indenfor den kristne kirke. Archion indeholder protestantiske kirkebøger, men jeg har også fundet mennonitiske, jødiske og reformerte. Er det i den katolske kirke du leder efter aner, skal du i stedet søge i Matricula som dog fortsat er meget ny.
Her beskæftiger jeg mig med den protestantiske kirke. Simpelthen fordi det absolut primært var den, man tilhørte som bosiddende i Schleswig-Holstein.

Men hvordan finder man så ud af, hvilket sogn ens ane kom fra, hvis man kun har et stednavn at forholde sig til? Og hvad hvis det stednavn er på dansk, og man bare ikke kan finde det i de tyske arkiver?
Det er der råd for!
For nylig faldt jeg over hjemmesiden Ancestors in Schleswig-Holstein, hvor du kan søge på et stednavn og vil blive guidet frem til det korrekte sogn og kirkekreds. F.eks. søgte jeg på Altenholz, og fandt frem til at det ligger i sognet Dänischenhagen i kirkekredsen Rendsburg-Eckernförde.
En anden fin søgeside er Meyers Gazetteer, hvor du udover at finde ud af hvilket område en bestemt landsby hørte til, også kan se det på et kort samt få oplysninger om antallet af kirker og synagoger. Siden dækker i øvrigt hele Tyskland.
Kender du kun navnet på dansk, kan du slå det op i denne liste over slesvigske stednavne på Wikipedia, og finde navnet ikke kun på tysk men også frisisk, og endda i visse tilfælde, på sønderjydsk (eller skal vi sige synnejysk – man har da blodet i sine årer!).

De tyske sogne er delt i kirkekredse (på tysk Kirchenkreise) som igen hører under forskellige kirkeområder. Har man aner i Schleswig-Holstein, skal man søge under kirkebøgerne i kirkeområdet Nordkirche – Den evangelisk-lutheranske kirke i Tyskland – som i kirkearkivet hedder “Norddeutschland: Landeskirchliches Archiv der Evang.-Luth. Kirche”.
Heldigvis findes der et sognekort over de sydslesvigske sogne.
Tallene på kortet henviser selvfølgelig til forskellige områder, som er beskrevet yderligere på DS-Wiki:
1 Eckernförde (Kirchenkreis Rendsburg-Eckernförde)
2 Eiderstedt (Kirchenkreis Nordfriesland)
3 Flensburg (Kirchenkreis Schleswig-Flensburg)
4 Husum (Kirchenkreis Nordfriesland)
5 Rendsburg (Kirchenkreis Rendsburg-Eckernförde)
6 Schleswig (Kirchenkreis Schleswig-Flensburg)
7 Südtondern (Kirchenkreis Nordfriesland)

Jeg bruger det selv til at finde frem til nabosognene dér, hvor en slægtning er forsvundet for mig i det oprindelige sogn, og måske kunne tænkes at være flyttet.
I det hele taget kan DS-Wiki anbefales. Ikke kun til at lære mere om kilder i det slesvigske, men generelt om slægtsforskning.

Selv har jeg endnu ikke mestret at læse den gotiske skrift. Et kursus eller en bog om samme står højt på ønskesedlen! Men denne guide om gotisk håndskrift er lækkert redskab, der har hjulpet mig med at tyde visse navne og byer i de tyske kirkebøger.

Kilder fra de danske registre
Da Sønderjylland blev genforenet med det øvrige Danmark i 1920, vendte en del af de gamle arkiver hjem til Danmark igen.

Som bekendt ændrede Schleswig-Holsteins forhold sig efter 1864. Indtil da hørte de under dansk styre, men derefter tysk styre og dermed tyske forhold. Mens f.eks. alle fødsler blev registreret i de danske kirkebøger, uanset om man tilhørte den danske folkekirke eller ej, registrerede man i Tyskland kun de kirkelige handlinger i kirkebøgerne. Til gengæld første personregistrene efter streng protokol og over alle, uanset hvilken religion. Faktisk er det lykkedes mig at finde flere oplysninger i disse personregistre end i kirkebøgerne. Personregistrene er endnu kun online for de sogne, der vendte tilbage til Danmark efter 1920. Dvs. de sønderjydske sogne. Du finder dem på sa.dk under de enkelte sogne, listet samme sted som kirkebøgerne.
Derudover er der selvfølgelig folketællingerne. Her kan du finde alle danske folketællinger, også for de områder, der ikke vendte tilbage til den danske kongekrone, men fortsat er tyske. Frem til 1853 var hertugdømmerne på landet opdelt i godsdistrikter. På sa.dk finder du en alfabetisk liste over sognene, hvor der står hvilket godsdistrikt, de tilhørte. De større byer var ligesom byerne i det øvrige danske rige opdelt i egne sogne, og skal derfor findes under den enkelte by. Har man aner i Flensburg og vil finde dem i folketællingerne, skal man derfor ikke lede i et godsdistrikt men under Flensburg og dens sogne som f.eks. Skt. Marien sogn.
Bruger du de søgbare folketællinger, er det nok at lede efter sognet, uanset om det tilhøre et godsdistrikt eller lå i en større by.

Kilder fra de tyske registre
Leder man efter slægtninge i et område der forblev tysk efter 1920, er Archion rent faktisk ikke det eneste sted at lede online.
Ancestry, MyHeritage og Familysearch har alle tyske kilder. Ganske vist er alle ikke gratis, men er man betalende medlem, er der også en del at finde dér. Bl.a. er et omfattende kortkatalog med fødsler, vielser og dødsfald fra Flensburg i perioden lagt op på Ancestry.

I Tyskland er der også mange ivrige slægtsforskere der ynder at forske online. Bl.a. findes der foreningen CompGen der byder på alt lige fra et bibliotek, Youtube-kanal og meget mere til bl.a. en omfattende database Forvent ikke at finde alle dine tyske slægtninge, for databasen dækker ikke alt, men den er godt sted at starte. Og hvem ved, måske finder du tyske slægtsforskere, der forsker i samme slægt som dig og måske kan hjælpe dig videre.

Der er også private hjemmesider, bl.a. Adelby.com der indeholder en fantastisk database over indbyggerne i Adelby sogn lige øst for Flensburg, og selvfølgelig diverse facebookgrupper, der godt nok ikke indeholder databaser, men er fulde af hjælpsomme og venlige mennesker, der gerne hjælper én på vej.

by