Kirkebøgerne 1812-1918 er gjort søgbare

I går tikkede en længe ventet mail fra Rigsarkivet ind.
Sidste år bekendtgjorde de nemlig, at kirkebøgerne 1812-1918 blev gjort søgbare i samarbejde med amerikanske Ancestry.com.
Lad mig slå det fast; jeg har intet imod at søge kirkebøger igennem for at finde en slægtning. Men når jeg har kigget det ene herred igennem efter det andet, og stadig ikke fundet dén, jeg søger, så længes jeg efter at de er søgbare. Okay, de er også som søgbare på MyHeritage, men deres søgemaskine tager lige lovlig meget med (så når jeg søger på en vis Andreas Pedersen født i Vedersø i 1842, dukker der også Andreas’er op født i Norge) eller har fejlindtastninger (f.eks. blev førnævnte Andreas født i Vedersø Kirkeby, der på MyHeritage på mystisk vis er flyttet fra Ringkøbing til Svendborg Amt…).
Jeg har derimod en klar forventning om at når Rigsarkivet er involveret, så er det mere seriøst. Korrekturlæst – og rettet, hvis nødvendigt.
Så jeg har glædet mig vildt til de kunne annoncere, at nu var projektet færdigt og kirkebøgerne søgbare.
I første omgang er det kun på Ancestry. Senere hen kommer de naturligvis også på Rigsarkivets egen hjemmeside. Dette er dog forsinket pga. corona-virussen. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Intro til svensk slægtsforskning

Den 1. februar blev adgangen til det svenske rigsarkivs – Riksarkivet – digitale arkiver og databaser gratis. Der løb rygter om det allerede sidste år, men eftersom de også lød på at det i første omgang kun betød gratis adgang til svenske statsborgere, bed jeg ikke mere mærke i det. Indtil det blev offentliggjort, at adgangen ville være gratis for alle.
Se dét var en nyhed, jeg kunne bruge til noget! Og helt sikkert mange andre danske slægtsforskere, for den sags skyld. For med de mange svenskere, der emigrerede til Danmark, har langt flere af os svenske aner, end man umiddelbart går og tror. Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Spændende nyt i den forgange uge

Ugen har budt på spændende nyheder, som jeg ikke kan lade være med at nævne her. Dels fra online arkiverne, men også en helt særlig og gruopvækkende historie om mine egne aner, der pludselig dukkede op.

Gamle aviser nu online
Stadsbiblioteket har færdiggjort første udgave af deres store digitaliseringsprojekt, Mediastream Aviser og nu gjort det muligt at søge og bladre i mere end en million avissider. Ren guf for en slægtsforsker!
Indtil videre er der ‘kun’ adgang for aviser ældre end den 1. januar 1916. Der tilføjes nye årgange for hvert år, der går. Dvs. næste år er aviserne fra 1916 også digitaliserede og lagt online. Loven om ophavsret dækker nemlig også aviser, og betyder at der skal gå 100 år, før aviserne er frit tilgængelige på nettet.
Ønsker man at læse i nyere aviser, skal man fortsat besøge Stadsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut.
Du kan se listen over de aviser, der allerede er online og de, der er planer om at ligge online her
Jeg har allerede testet det og fundet et par lokale artikler fra dengang mine oldeforældre var børn. Spændende at læse, hvad der rørte sig i deres hverdagsliv! Læs mere...

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather