Der findes vist ikke mange slægtsforskere, der ikke er stødt på slægtninge, der emigrerede til det store udland. De fleste drog mod det forjættede USA. Andre til Australien eller Sydamerika. Det var naturligvis drømmen om et bedre liv, der lokkede.
Ser man så på vor svenske naboer, var emigrationen langt større. Der findes næppe blot en slægtsforsker i nabolandet men heller ikke en familie dér uden slægtninge, der rejste udenlands for at finde job og en bedre tilværelse.

Mellem 1821-1930 udvandrede der ikke færre end 1,3 millioner svenskere. Det svarede til 3% af landets befolkning – årligt, i gennemsnit. Det lyder måske ikke af så meget. Men de år, hvor der emigrerede absolut flest, nemlig 1880-1894, var den oppe på 8%.

Hvorfor rejste de?

Mellem 1750-1850 blev Sveriges befolkningstal fordoblet. Efter flere århundrede med krig (mod bl.a. Danmark), blev der så småt fred i vores svenske broderland, og under alle omstændigheder noget længere mellem krigene. Samtidig begyndte svenskerne at spise kartofler, som indeholdt masser af vitaminer og dermed forbedrede immunforsvaret og mindskede sygdomme og dødelighed. Sidst, men ikke mindst, begyndte man også fra 1801 at vaccinere mod kopper.
Alle tre faktorer, som medvirkede til at befolkningstallet steg kraftigt. De blev i øvrigt kendt under begrebet ”freden, vaccinet och potäterna” (“freden, vaccinen og kartoflerne”) som forfatteren Esais Tégner ‘opfandt’.
Befolkningstallet blev altså fordoblet. Men det gjorde hverken jorden eller antallet af jobs. Tværtimod havde Sverige – ligesom Danmark – tabt en del land. Og mens det meste af det øvrige Europa gennemgik en industrialisering, var Sverige fortsat stærkt præget af landbrug.
Der manglede arbejde, og der manglede jord at dyrke. Udvandringen begyndte så småt.

Derudover havde en del emigranter også et religiøst eller politisk motiv for deres udvandring.
I 1726 blev det i Sverige forbudt at holde religiøse møder udenfor kirken. Det var heller ikke tilladt at holde bibellæsning eller bønnemøder uden at en lægmand fra den svenske kirke (Lutheransk, ligesom i Danmark) var til stede. Tiltagene var rettet mod de mange kristne vækkelser/bevægelser, der strømmede ind over landet i 1700- og 1800-tallet. Samtidig skulle alle svenske statsborgere tilhøre den svenske kirke. Det var ikke tilladt at forlade den, og gjorde man det, var det lig med landsforvisning.
I USA var der religionsfrihed. Det var tillokkende!
I 1860 blev der dog indført religionsfrihed. Seks år senere fik landet en to-kammers styring, der gav flere folk (eller skulle vi blot sige mænd, kvinderne fik jo fortsat ikke stemmeret før 1919…). Industrialiseringen havde også taget fat i Sverige. Der var fabrikker, hvilket skaffede flere arbejdspladser, og infrastrukturen blev også forbedret.
Det så, med andre ord, ud som om livet i Sverige blev bedre.
Antallet af emigranter faldt også en stund.

Men så kom katastrofen!
Høsten i årene 1865 og 1866 havde ikke været særligt gode. I sommeren 1867 regnede det voldsomt, og i sommeren 1868 var der tørke. I forvejen var forrådet, ovenpå de to fejlslagne høste, ikke særlig stort, og nu gik det helt galt. 1/3 af hele beholdningen af alle husdyr i Sverige blev slagtet, for at folk kunne overleve. Værst var det selvfølgelig på landet – det var trods alt landbruget, de levede af.
Tusindvis blev drevet på gaden for at tigge.

Samtidig var borgerkrigen i USA slut. Amerikanerne oplevede højkonjunktur. De ønskede at opdyrke de store sletter og skabe mere vækst, men manglede arbejdskraft. Der blev derfor organiseret immigration af den helt store slags, hvor folk fra resten af verden blev lokket med bl.a. gratis eller meget billig jord. Det var lige noget for de mange fattige svenskere fra landet.
Der blev spinket og sparet til den store rejse, og når der endelig var sparet sammen (evt. med hjælp af et lån eller to), gik turen over Atlanten. Eller måske ‘blot’ over Sundet; Øresund.

Én ting var at samfundsforholdene medvirkede til at så mange emigrerede. Noget andet var, at de, der allerede var emigreret skrev hjem om det skønne liv, de havde skabt sig og dermed lokkede, bevidst eller ubevidst, med drømmen om et bedre liv. Hvem kunne modstå dét, når man nu endnu en gang var gået i sulten i seng, ikke vidste hvordan der skulle skaffes mad, tøj og andre nødvendige ting?
De gode historier i brevene hjem til det gamle fædreland var ofte overdrevet. For selvfølgelig krævede det nye liv på den amerikanske slette at man sled i marken fra tidlig morgen til sen aften. Tog man i stedet job i en af byerne, skulle man oftest slide og slæbe på en fabrik. Og som emigrant var man fremmed og oftest nederst i hierarkiet. Men hvem ville indrømme, at livet i det nye land, efter at man havde brugt stort set hele sin opsparing på rejsen og den nye start, var en fiasko? Næppe mange.

Den store bølge af emigranter fortsatte frem til ca 1930. I perioder dalede den, i andre toppede den. Konjunkturer, storstrejke i Sverige i 1909 og 1. verdenskrig havde alle tre indflydelse på antallet af emigranter. Ligesom den tidligere nævnte religionsfrihed, og retten til at stemme samt udtale sig om politiske uenighed selvfølgelig også gjorde det nemmere at tilhøre den jævne befolkning, og dermed bremsede emigrationen.
Da USA i 1924 indførte kvoter på antallet af indvandrere og derudover visa-krav fra den enkelte indrejsende, blev det pludselig sværere at rejse dér til. Antallet af svenske emigranter faldt drastisk, for nærmest at forsvinde.
Samtidig var livet derhjemme også blevet langt bedre. Det var, alt i alt, ikke længere nødvendigt at emigrere for at opretholde et godt liv.

Hvor rejste de hen?

Langt de fleste rejse til USA. Af de 1,3 millioner emigranter, rejste ikke mindre end 1,2 millioner af dem til USA. Eller Amerika, som de fortsat kaldte det. Derudover rejste en stor del til Canada, Australien og Sydamerika.
Og Tyskland og Danmark i særdeleshed.

De svenske emigranter i Danmark

De svenske emigranter i Danmark kom især fra det sydlige Sverige. Naturligt nok, eftersom de trods alt boede tættest på.
En stor del af de svenskere der kom her til landet, var ‘blot’ sæsonarbejdere. De tog arbejde på en større gård, og vendte hjem, når der ikke længere var brug for dem, for så at komme igen året efter.
Men mange bosatte sig også i bl.a. byerne, tog arbejde på diverse fabrikker, som tjenestefolk mv. De giftede sig, startede familie og blev her resten af deres liv.

I slutningen af 1800-tallet manglede man arbejdskraft i Danmark – især ude på landet. Det skyldtes bl.a. at mange fra landet rejste mod de større byer, især København. Eller selv emigrerede til USA, Australien og Sydamerika.
Men også at man i Danmark, der var godt stykke foran Sverige, når det gjaldt teknologi og industri, havde fuld gang i byggebranchen og på landet i bl.a. tørve-, kul- og lergravning, sten- og kalkbrud mv.
Danmark var derfor et særdeles eftertragtet sted for især sydsvenske emigranter. Rejsen var heller ikke så lang eller dyr, og der var større mulighed for at besøge dem derhjemme.
Svenske arbejdere/emigranter blev rekrutteret gennem avisannoncer eller via agenter, der rejste for emigrant-bureauer i Danmark (og Tyskland).
For at undgå, at svenske arbejdere blev udnyttet, vedtog man i Sverige en lov i 1884 der betød, at kun svenske agenter måtte rekruttere svenske arbejdere til Danmark og Tyskland. Udvandringen blev derefter så organiseret, at der var store skibe, der sejlede frem og tilbage med emigranterne (inkl. sæsonarbejderne, naturligvis) – ligesom man så det med emigranterne til USA, Australien og Sydamerika.

Arbejdet var fysisk hårdt. Lønnen blev udbetalt i kontanter eller en kombination af kontanter og husly samt forplejning (selvom det nok ikke har været den dyreste kost, der blev serveret!). Men mange var glade – de tjente penge, oftest også nok til en opsparing. Nogle penge gik dog selvfølgelig også til fest og muntre dage. Det var især unge svenskere, der tog til Danmark for at søge nyt arbejde, og de var ikke vant til pludselig at have penge. Med penge fører forbrug, og det bekymrede man sig noget over hjemme i Sverige, når den yngre generation kom hjem med deres nye vaner.
Andre nøjedes ikke kun med at medbringe penge og festglade vaner. En del unge kvinder blev også gravide. De tog barnet med hjem til forældrene i Sverige, der så passede på barnebarnet, mens moderen tog tilbage til Danmark for at arbejde videre.

Nogle svenskerne kom til Danmark og Tyskland som sæsonarbejdere, mens andre som nævnt bosatte sig permanent i Danmark og Tyskland. Her giftede de sig, enten med hinanden eller med en dansker eller tysker, stiftede familie og fik, i mange tilfælde af emigranterne i hvert fald i Danmark, også dansk indfødsret. Faktisk var der tale om så mange svenske emigranter, der permanent slog sig ned i Danmark, at man indførte særlige rettigheder for dem. Bl.a. havde de efter 12 års ophold i Danmark tilladelse til fattigdomsstøtte og svenske kvinder, der giftede sig med danske mænd, fik hurtigere adgang til dansk statsborgerskab.

De tørre tal

Af de mange svenske emigranter kom ca 200.000 hjem igen, mens resten altså blev boende i deres nye land.

Som nævnt rejste 1,2 millioner ud af de 1,3 millioner til USA. De øvrige emigranter fordelte sig således:

81.500 til Danmark (inkl. sæsonarbejderne)
26.500 til Tyskland
25.000 til Australien
10.000 til Brasilien
8.500 til Canada
5.000 til New Zealand

Min egen slægt

Min oldemor Josefina var svensk og blot en af de mange ovennævnte sæsonarbejdere i Danmark. Hun endte med at slå sig ned i Tyskland, hvor hun giftede sig ind med en tysk værftsarbejder – min oldefar Jes Heinrich.

Hun var nu langt fra den eneste i hendes familie, der emigrerede. Hendes to ældre søstre var draget til Danmark i forvejen, og en lillebror gjorde dem følgeskab.
Også hendes farbror og tante emigrerede. Plus en hel flok af fætre og kusiner samt lillesøsterens to ældste døtre.

Jeg kender allerede en del af deres skæbner, men flere af dem er stadig et ukendt kapitel. Hvad blev der af dem? Gik drømmen om et bedre liv i opfyldelse? Det vil jeg selvfølgelig gerne finde ud af, og mens denne artikel tjener mest som en baggrund for at forstå, hvorfor så mange svenskere drog udlands, er det endelig blevet tid til at se på de svenske emigranter i min slægt. Det kommer til udtryk i endnu en lille serie fra min hånd. Foreløbig er der planlagt ni antal indlæg. Men skulle der dukke flere eventyrlystne slægtninge op hinsidan, kommer der helt sikkert også et indlæg om dem.

Kilder, jeg har anvendt til dette indlæg:

På dansk:
Wikipedia – Sveriges historie/Sveriges nyere historie
Sydsverige.dk – Udvandrernes Hus
Immigrantmuseet – Svenske arbejdere

På svensk:
Wikipedia – Sveriges historiska befolkning
Emigrantarnas hus – den glömda utvandringen
Kulturparken Småland – Utvandrarnes Hus
Resan til Amerika – Den svenska utvandringen
Wikipedia – Emigrationen från Sverige til Nordamerika
Siris Hemsida – Emigranter/Den stora utvandringen (privat hjemmeside)
Hans Högmans Släktforskning (privat hjemmeside) – Utvandringen från Sverige

Diverse online databaser til dig, der også forsker i svenske emigranter
OBS – jeg har kun medtaget databaser, der omhandler migration, altså ud- og indvandring.

På dansk:
DDD – Indfødsretstildelinger i Danmark 1776-1960 Database over alle de emigranter, der fik dansk statsborgerskab i den nævnte periode
DDD – Arbejdsophold for fremmedfødte i Danmark 1812-1924 Database over de emigranter, der havde arbejdsophold i den nævnte periode. OBS – Den gælder kun for Frederiksborg Amt, Københavns Amt (minus København og Frederiksberg), Lolland-Falster og Møn.
DDD – Udviste fremmedfødte i Danmark 1875-1919 Database over alle udviste fremmedfødte i den nævnte periode
Københavns Stadsarkiv – Politiets registerblade Database over alle indbyggere i København i perioden 1890-1923. Her finder du de svenske emigranter, der bosatte sig i den danske hovedstad.
Gedbas (tysk side på dansk)
Tysk database der bygger på alle de indtastninger og gedcom-filer, slægtsforskere sender ind. Den viser selvfølgelig derfor kun et lille udsnit af de mange, der har boet i Tyskland gennem årenes løb og kræver nok, at man er lidt heldig for at finde sin slægt dér. Til gengæld kan du støde ind i andre, som forsker i de samme personer som dig, og det er også værd at tage med!

På svensk:
Emigranter från Sverige
Database over alle, der emigrerede fra Sverige. Databasen opdateres konstant, da den bygger på at frivillige taster info ind fra diverse kirkebøger.
Arkiv Digital Stort set alle svenske arkiver samlet ét sted. Ikke søgbar og ikke gratis, da du får de originale kilder serveret. Her finder du, i afgangslisterne eller/og husförhörslisterne, de mange svenskere, der rejste udenlands.
Scangen “Slægtsforskerens Google”, kalder de selv siden. Her kan du søge i en hel masse databaser og hjemmesider på én gang, blot ved at taste de oplysninger, du har på dine slægtninge ind.

På engelsk:
EmiWeb
Database over alle registrerede skandinaviske emigranter. Findes det, findes det her! Til dels gratis.
Ancestry Kæmpe database der indeholder at hav af kilder fra hele verden. Amerikansk og derfor, selvfølgelig, med vægt på amerikanske kilder.
FamilySearch Mormonernes database. Det var mormonerne, der startede med at rejse fra land til land for at registrere og indtaste kirkebøger, folketællinger og meget andet i én stor database. Her har de samlet det hele online i én stor, international samling.
The statue of Liberty – Ellis Island Database over alle registrerede indvandrere til USA i perioden 1892-1957
Castlegarden Database over alle registrerede indvandrere til USA i perioden 1820-1892
Immigrant Ships Indeholder lister over mange af de skibe, der sejlede med emigranter verden over. Flere af skibslisterne indeholder også passagerlister, dog er disse ikke søgbare
The National Archives – Research guides Det engelske nationalarkiv. Database over bl.a. immigranter i England
Find my past Database der bl.a. indeholder immigranter, der rejste via England mellem 1836 og 1914.

by