Vejen gennem arkiverne/de anvendte kilder

I diverse indlæg i serien “52 aner på 52 uger” er jeg nøjedes med at liste de anvendte kilder op. Men denne gang tænkte jeg at det kunne være interessant, og ikke mindst nyttigt for andre med-forskere, at fortælle noget mere om hvordan, jeg har anvendt kilderne. Eller rettere, hvilke informationer, jeg har fundet hvor.

Dette indlæg er del 2 af til indlægget Slægtsforskningens Dag i Sverige og dedikeret ene og alene til at fortælle om de kilder, jeg har brugt til historierne om tre svenske slægtninge. Men det kan uden tvivl også læses som inspiration til hvordan, du selv kan finde ud af mere om dine slægtninge. Måske jeg endda er så heldig at du kan fortælle mig om en kilde, jeg kunne få (mere) glæde af?

Politiets registerblade
Man kommer ikke uden om politiets registerblade, hvis man har aner eller slægtninge, der levede i København (altså, som i København – ikke Frederiksberg!) mellem 1890 og 1923.
Det var her, jeg oprindeligt fandt ud af hvem Gunhildas forældre var, og at de kom fra Sverige.
Derudover fandt jeg ikke blot de forskellige adresser, det unge par boede på, men også hvad Christians beskæftigelse var, samt at parret havde en plejedatter.

Hint: Efterlad de fleste felter blanke. Søg evt. kun på fødselsdatoen, på fornavnet eller efternavnet (hvis altså ikke den slægtning, du leder efter hedder Jensen).

Jeg har flere gange oplevet at et blad indeholdt en fejl, såsom forkert fødselsmåned eller måske kun fornavn i stedet for fornavn og mellemnavn. Det kan betyde at der rent faktisk er et blad, du overser at du potentielt set dermed kan misse vigtige informationer. Det fandt jeg ud af, da jeg i sidste uge for sjov søgte på Benedikta alene og pludselig fandt ud af, at hun i en længere årrække var “enke”. Det var først dér, at historien om parrets separation rullede sig ud.

DDSS – Södra Sverige Demografisk Databas
Fantastisk sted, når man som jeg har aner i det sydsvenske – dvs. Halland, Skåne og Blekinge. De mangler fortsat at taste meget ind, men dét, der er tastet ind af kirkebøgerne i perioden 1650-1900 er søgbart. Og gratis.
Her søgte jeg på både Christian og Benedikta. Jeg fandt Benedikta og fik bekræftet at hun var født i Helsinborg samt hvad hendes forældre hed.

Så langt, så godt. Det var her til, jeg var nået, da jeg udnyttede Arkiv Digitals gratis weekend. Hvilket naturligvis fører os frem til…

På jagt i kilderne. Kilde: Eget foto

Arkiv Digital
ArkivDigital er naturligvis den primære kilde til dette indlæg. Det er trods alt selve inspirationskilden!
Selv når det ikke er gratis, er det en forholdsvis billig side og med et hav af informationer. Det er min primære kilde, når jeg skal finde mine svenske slægtninge, eftersom jeg her finder alt lige fra kirkebøger til de såkaldte husforhør, afgangslister, lægdsruller, testamenter og meget, meget mere. Med andre ord svenskernes svar på AO – og lidt til.

Det var her, jeg forrige weekend fulgte Johan Ferdinand fra sogn til sogn.
Og her, jeg fandt den originale kilde til Benediktas fødsel og dåb. Ét sted i de danske kilder var Christian angivet som værende født i Helsingborg. Men han var umulig at finde, indtil jeg fik idéen at han måske blot var emigreret fra Helsingborg. Og ganske rigtigt, efter noget søgen fandt jeg ham under “udrejste” (og altså også, at han ikke havde oplyst hvorhen, han rejste). Herefter var det ‘bare’ at søge efter ham i husförhörene for Helsingborg, indtil jeg fandt hans fødesogn og ganske rigtigt fandt ham i kirkebogen dér.
De svenske kirkebøger kunne selvfølgelig også fortælle, hvem Christian og Benediktas forældre, samt hvad de beskæftigede sig med og ikke mindst noget mere om deres baggrund og forskellige, social status.
Husförhörene viste hvem Johan Ferdinand blev gift med, og hvornår hans børn forlod reden for at rejse til det store udland.

AO – Arkivalier online
Det danske rigsarkivs databaser til slægtsforskning. Det er her, de originale kilder lægges op, efter at de er blevet scannet ind. Indeholder bl.a. kirkebøger og folketællinger, men også lægdsruller og meget andet inklusiv en række tips til hvordan, de forskellige kilder skal bruges.
Denne gang brugte jeg kirkebøgerne til finde frem til vielsen og dødsdatoerne for Christian og Benedikta. Og ikke mindst til detaljerne omkring vielsen der viste, at deres familie ikke umiddelbart var indblandede! Der er mange kirkebøger i København, men jeg pejlede mig ind på hvilke kirkebøger, jeg skulle kigge i, ved at bruge adresserne fra politiets registerblade. I tvivl om hvilket sogn, hvilken gade hører til i en bestemt periode? Tjek Landsarkivets fantastiske lister
Folketællingerne blev naturligvis anvendt til at se, hvem der boede sammen og hvornår i den svensk-danske families brogede historie.

DDA – Dansk Demografisk Database
Mon ikke alle danske slægtsforskere kender denne side.
Selv anvendte jeg den denne gang til at lede efter Benedikta og Christian i indvandrerdatabaserne. Det var her, at jeg fandt ud af Christian fik tildelt indfødsret, og ikke mindst her, at han opholdt sig i Danmark siden 1863.
Nu kom der for alvor kød på hans og Benediktas historie!

EmiWeb
EmiWeb dækker en stor del af emigrationen fra de skandinaviske lande. Den er blevet til i samarbejde med bl.a. mormonerne og en række andre amerikanske sider og måske primært rettet mod de, der leder efter slægtninge, der rejste over Atlanten. Jeg bruger den nu også til at lokalisere de svenskere, der rejste til Danmark. Siden har en del søgbare databaser og er delvist gratis. Jeg har aldrig selv brugt andet end den gratis del, og stadig fået adgang til f.eks. datoerne for mine slægtninges ind- og udrejser.
Mens Benedikta hurtigt blev fundet, var der som nævnt ingen spor af Christian.
Til gengæld fandt jeg alle Johan Ferdinands børn i databaserne, og kunne følge dem ind og ud af Sverige.

Riksarkivet
Det svenske rigsarkiv indeholder naturligvis et væld af informationer. Selv bruger jeg det primært til at slå op i de gratis folketællinger. Kun få informationer er gratis, og da Arkiv Digital lægger inde med stort set samme informationer og har lavere priser, er det altså min foretrukne side. Til gengæld er rigsarkivets folketællinger søgbare og dét er guf!
Indrømmet, jeg havde en idé om at Johan Ferdinand nok havde slået sig ned i sognet Snöstorp… Folketællingen 1890 er nemlig fuldt indtastet, og her fandt jeg Johan Ferdinand i Hallands län. Desværre ikke hvilket sogn, han boede i, eftersom det kræver betaling. Hvad gør man så? Tja, man kunne betale, men jeg blev lidt nærig, da jeg kun havde brug for denne ene information. I stedet startede jeg fra en ende af, skrev hallandsk sogn efter sogn ind, indtil der var bingo, og søgefunktionen gav pote ved Snöstorp.

Ovennævnte viser, at jo flere kilder, du bruger, jo mere dukker der op om de enkelte personer. Det kan også ofte vise sig at være en god idé at søge kigge en kilde efter igen, selv efter, at man har tjekket den en gang. Måske man overså noget første gang. Eller en enkelt lille ting som et husnummer giver pludselig ny betydning, når man i en anden kilde fandt ud af, hvem der ellers boede på dén adresse.

by