Mogens blev født en sommerdag i 1797 i landsbyen Guldager, lige nord for Ribe. Hans far havde været professionel soldat, og det lå i kortene at Mogens skulle følge i hans fodspor. Først kom han dog ud at tjene et par steder i nabosognene, og måtte nøjes med at lytte til snakken om Napoleonskrigene ude i resten af Europa. Danmark deltog, men på fransk side hvilke som bekendt endte med nederlag og efterfølgende afståelse af Norge.

1815 blev et skelsættende år for Mogens. Først blev han, i en lidt sen alder, konfirmeret. Derefter blev han indkaldt til session, og fundet egnet som soldat. De næste få år blev Mogens jævnligt indkaldt til militærtjeneste. Der var selvfølgelig tale om ren træning, da Danmark var inde i en længere periode med fred. Udover at blive indkaldt til reel militærtjeneste – der foregik i den by, ens garnison lå i – var der ofte træning om søndagen, hvor man efter endt gudstjeneste kunne man bag kirken se de lokale soldater øve og marchere frem og tilbage.
I 1821 blev han optaget i det Jydske Jægerkorps 2. bataljon. Jægerkorpset havde hovedsæde i København, men jeg har set andre soldater på egnen fra samme bataljon, og læst, at en del af jægerkorpset også holdt til i Ribe. Mogens havde dermed ikke langt, når han blev indkaldt til militærtjeneste.
Snart skulle tingene dog ændre sig…

Ribe. Selvom billedet er fra dette århundrede, ses det gamle, velbevarede centrum stadig. Her gik unge Mogens måske rundt, når det ellers var tilladt under sessionen.
Kilde: no.wikipedia.org

For i 1824 flyttede Mogens sydpå i Slesvig. Blev han optaget i det slesvigske jægerkorps? Noget kunne tyde på det. Desværre er lægdsrullerne fra Slesvig ikke umiddelbart tilgængelige, i hvert fald ikke for den periode.
At rejse så langt væk fra familien kan virke lidt drastisk. Men måske trængte han til en ny start. Hjemme i Guldager var der nemlig intet mindre end en familie-skandale, som Mogens ganske vist ikke havde den mindste andel i, men nok alligevel ønskede sig bort fra. Og en ny begyndelse fik han.
Ribe lå godt nok tæt på Slesvig, men var en dansk enklave, dvs. en del af kongeriget Danmark og med dansk sprog og kultur. Slesvig var hertugdømme, og styret af den danske konge, men hovedsproget var tysk, og området en smeltedigel af dansk og tysk kultur. Det har været anderledes for Mogens.

I Slesvig mødte han den purunge Margaretha. De forelskede sig og blev gift en sen oktoberdag i 1826 i Holbøl kirke, mens Margaretha ventede deres første barn. Tre måneder senere fødte hun deres første ud af seks børn, alle døtre. På et tidspunkt har Mogens forladt militæret. Men pengene har fortsat været små. En del hyrede soldater fik efterfølgende arbejde af den købstad, deres garnison tilhørte. Det var ikke tilfældet her, måske fordi at Mogens og hans familie blev boende på landet. Her lejede familien sig ind hos forskellige bondefamilier, og Mogens tog arbejde, hvor han kunne finde det.
Familien boede til leje i Holbøl frem til ca 1840. Her flyttede de til Kværs, der var Margarethas fødesogn. Året efter blev parrets sidste datter født. Desværre var fødslen så hård, at Margaretha døde kort tid efter.

Mogens og Margarethas vielse i Holbøl den 29. oktober 1826
Kilde: Holbøl kirkebog 1786-1827

Mogens giftede sig aldrig igen. Han skulle leve endnu sytten år, og blev i Kværs frem til sin død i 1859. De sidste år tilbragte han som karl på Ladegård gods i Kværs samt som daglønner. En af de allersidste oplevelser blev at være fadder til sit barnebarn Moritz, som netop var opkaldt efter sin morfar. I grænselandet blandt tysktalende præster var navnet Mogens ofte blevet til Moritz. Det var også dét, døtrene kaldte ham, og derfor navnet, det første barnebarn fik.
Ved Margarethas død var de ældste døtre konfirmeret og flyttet hjemmefra, mens de yngste blev anbragt i pleje rundt omkring hos familier i sognet. Mogens kunne ha’ giftet sig igen for at holde sammen på familien, men det lader ikke til at han ønskede at finde sig en ny hustru. Heldigvis formodede familien stadig at holde sammen, og selvom de blev spredt, blev kontakten holdt. Det ses bl.a. til diverse barnedåbe, hvor søstrene stod fadder til hinandens børn. Ligesom han altså stolt kunne bevidne, at han fik et barnebarn opkaldt efter sig.

by