I oktober måned tog jeg en fridag, og “smuttede” en tur på Rigsarkivet i København sammen med min far.
Når jeg skriver “smutter” er det ikke fordi vi bor lige om hjørnet, men samtidig bor ingen af os længere væk, end at turen med lidt planlægning ikke kan gøres fra den ene dag til den anden.
Vi havde forberedt os grundigt; vidste præcis hvad, vi ønskede at slå op og i hvilken prioriteret rækkefølge (at min notebook så drillede præcis dén dag, var noget andet). Der er selvfølgelig andre besøgende, så eftersom arkivarerne har flere at ekspedere, kan det naturligt nok tage noget tid, før de bestilte arkiver ligger klar til én, og det er dermed ikke sikkert, at man kan nå at se alt igennem. Nu var vi to og delte opgaverne i mellem os. Og så var de ansatte i øvrigt noget så flinke og hurtige, så de ønskede arkivalier lå forholdsvis hurtigt klar.

Vi fokuserede helt og holdent på de slesvigske arkiver, for at se, om der dukkede nyt om de tyske aner. Rigsarkivet har nemlig mikrokort af de sydslesvigske kirkebøger frem til 1876 liggende. Og det er jo ren guf, når man som jeg har aner i det slesvigske! Der var i øvrigt også tid til at kigge nærmere på de slesvigske aner i svigerfamilien.
Ikke alle kirkebøgerne er filmet og lånt ud – som kopier – til Rigsarkivets læsesale, men langt de fleste er. Så har du ligesom jeg rødder i det slesvigske, er et besøg på Rigsarkivet absolut anbefalingsværdigt. Du kan se hvilke kirkebøger og data, der er adgang til på denne liste (udarbejdet af Rigsarkivet), og i øvrigt læse mere om reglerne for brugen af de sydslesvigske mikrokort.

Indgangen til Rigsarkivet i København.
Kilde: Eget billede

De sydslesvigske kirkebøger er selvfølgelig langt fra de eneste arkivalier, der er på Rigsarkivet. Der er dermed god grund til at besøge både dette og de øvrige arkiver. Mens vi i dag kan finde stort set alle bevarede folketællinger, kirkebøger og lægdsruller online, er der stadig en stor mængde arkivalier, der kun findes i papir- eller mikrofilmversion på arkiverne rundt om i landet. Så når du føler, at du er ved at have udtømt mulighederne online, så er det nok på tide med et besøg på Rigsarkivet.

Bor du langt væk fra Rigsarkivet i København? Jamen, Rigsarkivet har skam også læsesale rundt om andre steder i landet! Der er både et i Viborg (som jeg selv har haft æren af at besøge, endda som det allerførste arkiv for slægtsforskning, da jeg startede aktivt med at søge efter mine aner for snart tyve år siden), Odense og Åbenrå. Åbningstider og faciliteter varierer, men jeg er sikker på personalet er lige så flinkt på de to øvrige arkiver, som i Viborg og København.

Gode råd, inden du besøger arkivet:

Du kan i øvrigt læse meget mere om besøg på Rigsarkivets læsesale på deres egen hjemmeside

Når du ankommer, skal du først finde en boks til dit overtøj, taske mv. Det er nemlig ikke alt, der må tages med ind i læsesalen. I det hele taget er reglerne for adgang blevet strammet væsentligt, siden jeg første gang kom på arkiverne. Det er naturligvis og forståeligt nok sket på baggrund af det tyveri af uerstattelige nazi-arkivalier, der blev stjålet fra Rigsarkivet og det tidligere Landsarkiv for Sjælland.
Du må kun medbringe absolut det mest nødvendige, såsom laptop, enkelte papirer og et kamera/mobiltelefon. Efter at have registreret dig, får du tildelt et bordnummer og dermed adgang til læsesalen. I læsesalen kan du stille og roligt pakke dine ting ud, bestille det første arkivalie, måske hilse på sidemanden eller kigge lidt på de arkivalier, der er frit tilgængelige i læsesalen. I København er det f.eks. skattemandtalslisterne for det gamle København. I København er der udover læsesalen to ekstra sale; én stillesal, hvor det giver sig selv at man er absolut stille, og en lille sal med mikrofilmslæseapparater til bl.a. os, der forsker i det sydslesvigske.

Det er både udbytterigt og hyggeligt at komme på arkiverne. Udbytterigt, fordi du får ny viden om slægten med hjem, og hyggeligt, fordi du får hilst og måske snakket med andre, der deler samme hobby som dig selv.

Og hvad fandt vi så? Åh, bl.a. ud af, hvor den gådefulde Maria blev født. Hendes historie begynder så småt at tegne form for alvor! Jeg fandt også lidt mere om hendes fars familie, selvom de mystisk nok ikke var at finde i de sogne, andre kilder ellers angav dem til at være fra.
Om svigerfamilien dukkede der også en hel del op. Dét er jeg så småt ved at få sat styr på, og eftersom vi ikke er længere tilbage end 1800-tallet, håber jeg at de dukker op i en folketælling eller to, og dermed måske er til at finde ud af endnu mere om.

by