Om DNA-matches – hvor langt tilbage kan du komme?

Jeg har tidligere fortalt om hvordan man kan verificere de forskellige matches.
Men hvor stor er sandsynligheden for at finde et match fra en bestemt ane? Og hvor langt tilbage kan man overhovedet finde fælles aner via matches? Dét er jo ret interessant at vide, hvis man leder efter en bestemt ane, hvad enten det er for at finde frem til dennes hidtil ukendte forældre, få bekræftet at en udlagt barnefader nu rent faktisk var den rigtige fader, eller bare af nysgerrighed.

Følgende indlæg vil indehold en hel del statistik og teknik, men skulle gerne illustrere svarene på ovennævnte spørgsmål.

Jeg har stillet et skema op, der viser hvor meget DNA, man vil arve fra de forskellige forfædre. Man skal huske på, at barnet af den eller de forfædre man deler man et match, ikke arver præcis det samme DNA som det barn, man selv stammer fra. Samtidig vil næste generation, dvs. barnebarnet til den fælles ane også arve DNA fra sin anden forælder, og dermed bære endnu en mindre del af jeres fælles forfaders DNA. Det siger sig selv, at jo længere afstand generatioerne imellem, jo mindre og færre fælles segmenter.

Skema, der viser hvor mange procent – ca – der arves fra den nævnte ane
Kilde: Skema oversat til dansk fra artiklerne nævnt nederst i indlægget

Når der står “ca” i skemaet er det fordi tallet vil variere en smule. Jeg har f.eks. lidt flere centimorgans til fælles med min mor end med min far. Og der er ikke tvivl om at de begge er mine forældre 😉
Er ovenstående skema så ensbetydende med at man kan finde segmenter fra alle dine f.eks. 5xtipoldeforældre? I princippet ja – du har jo arvet DNA fra dem. Men som nævnt, nedbrydes DNAen i segmenter for hver generation. Og DNAen nedbrydes i flere og flere segmenter, jo flere generationer, den nedarves af. Du vil derfor ikke finde et samlet segment på 425cM fra en tipoldemor, men i stedet for en række mindre segmenter på et samlet antal omkring de 425cM.
Er et segment ikke på mindst 15 cM, kan man ikke vide sig sikker på om det rent faktisk er nedarvet fra en ane, eller i virkeligheden bare “støj”. Med støj menes der at DNA kan ligne hinanden når ens aner stammer fra samme lille bitte område. Et segment på f.eks. 5cM kan derfor betyde at ens aner kom fra samme område, men også at I rent faktisk er beslægtede. Det er bare svært at bevise.

Vi har som nævnt 22 kromosompar. Et sæt fra hver af vores forældre.
Det enkelte kromosom deler sig helt i starten, når det sammen med de øvrige kromosomer bliver til den celle, der udvikler sig til et foster. Eftersom hvert kromosom er ét ud af et par, er der nu – efter delingen – fire kromosomer i samme par. Kromosomet samles igen til et kromosompar, hvilket kaldes rekombination. To ting kan nu ske. Enten rekombineres dét kromosom samt kopien der stammer fra hver af forældrene i nøjagtigt samme kromosompar igen. Eller, en del af moderens kromosom kombineres med den tilsvarende del af faderes kromosom.
Kromosomparret kan altså være en præcis genskabelse af det, det var inden det blev delt; en kopi fra din mor og en fra din far.
Eller det kan være rekombineret, så hver kromosom i parret er den del af kromosomet arvet fra din far, og den resterende del arvet fra din mor.
Det kan illustreres i nedenstående grafik:

Deling og rekombination af det enkelte kromosom
Kilde: Eget skema

Kun det ene af de to ovennævnte par nedarves altså. Samtidig er rekombination forskellig fra kromosom til kromosom og køn til køn. Kvinder har en større hyppighed af rekombination end mænd. Hvor præcis, det enkelte kromosom rekombineres er også forskelligt. Mulighederne for hvordan ens DNA er sat sammen af forfædrenes er altså mange. Rigtigt mange!

Nogle dygtige folk har udregnet sandsynligheden for hvornår, vi er sikre på at finde DNA-segmenter store nok fra den enkelte forfader til at vide os sikre på at kunne finde et match. Hvis der vel at mærke er andre efterkommere, der har testet og uploadet deres DNA. En kvinde har 41 rekombinationer, mens en mand har 27. Gennemsnittet af de to er 34, og det er derfor det tal, der brugt til at regne muligheden for segmentstørrelsen ud for hver generation. Man arver altså, i gennemsnit, minimum 22+34 segmenter, fra sine forældre. 22 rene, i tilfælde af at alle kromosomer fra ens ene forældre blev rekombineret til præcis dét DNA, man har arvet fra samme forældre. Og 34, hvis kromosomerne fra ens anden forældre har rekombineret sig forskelligt end samme forældres DNA.
Når den samlede DNA deles af så mange segmenter, og man arver DNA fra alle aner, siger det sig selv at matches fra samme ane og samme generation som en selv, har mindre og mindre DNA til fælles. Skemaet nedenunder (der er en udvidet version af første skema) viser hvor meget, igen ca og gennemsnitligt, DNA i cM man deler med et match fra samme anepar og samme generation. Og så er der kun tale om samme anepar og samme generation. Er du og dit match fra to den fælles anes henholdsvis første og andet ægteskab, er der jo endnu mindre fælles DNA. Sådan ca halvdelen! Og er der tale om de såkaldte forskudte generationer, dvs. du er tipoldebarn af den fælles ane, men dit match er tiptipoldebarn, skal det viste DNA i skemaet igen deles med to. Omvendt, er du tiptipoldebarn men dit match tipoldebarn, kan du gange den fælles DNA fra skemaet med to.

Skema, der viser hvor meget DNA – ca. – man har til fælles med et match fra samme ane og samme generation.
Kilde: Eget skema oversat til dansk fra artiklerne nævnt nederst i indlægget

Hvis vi holder os til tommelfingerreglen om at et reelt match skal bestå at minimum 15cM, kan vi ikke vide os sikre på at finde 100% sikre matches fra ældre generationer end vores oldeforældre (2 x 9,341 = 18,682. 2, fordi der vil være tale om to linier, ens egen og matchets linie fra samme anepar). Men! Nu er der tale om cirka og gennemsnit. Husk på, at hvis det enkelte kromosom har rekombineret sig til fleste mulige oprindelige kromosomer (nemlig 22+22), er det andre tal, der bruges. Så er der større sandsynlighed igen. Mange af os vil også kunne verificere matches endnu længere tilbage. Hvor langt tilbage, kommer vi ind på i næste afsnit.

Sandsynligheden for at finde matches DNA fra de forskellige aner

Hvor stor er så sandsynligheden for at finde man matches med DNA fra den dér ane, der driller helt vildt (f.eks. ham soldaten, der blev hyret af den danske hær men ikke vides hvor, han er født – Tyskland, Ungarn…? Og som man håber på at eventuelle matches kan opklare). Dét er der selvfølgelig også nogen, nemlig den amerikanske professor Donnelly, der har regnet på.
Eller rettere, han har regnet på hvor lille sandsynligheden er for at vi finder matches fra samme ane så og så langt tilbage, og med sikkerhed kan vide at der rent faktisk er tale om en slægtning. Vi udvider skemaet endnu en gang. Først med en kolonne, hvor usikkerheden vises. Og så med en kolonne, hvor sikkerheden for hvor langt tilbage, vi kan forvente at finde anesammenfald med vores mange matches, vises. Den er jeg personligt meget mere interesseret i.

Skema, der viser sandsynligheden for at finde et match fra en fælles ane
Kile: Eget skema oversat til dansk fra artiklerne nævnt nederst i indlægget

Som det ses, er sandsynligheden for at finde matches efter jeres fælles 2*tipoldeforældre helt sikker. Forudsat at der altså er andre efterkommere, der har uploadet deres DNA 😉 Med andre ord, hvis der ellers er efterkommere efter alle 32 2*tipoldeforældre, der har uploadet deres DNA til samme site som dig, vil du finde DNA fra dem alle 32. Når det ellers er verificeret.
Det er heller ikke usandsynligt at finde matches, som er efterkommere efter de tre ældre generationer. Dog absolut heller ikke sikkert, og bestemt langt fra på dem alle. Det bliver i hvert fald svært at bevise, eftersom segmenter nu er ret små. Herefter kommer det virkelig til at knibe. Selv har jeg verificerede matches efter flere 4*tipoldeforældre, men heller ikke længere tilbage.

Når jeg derfor gerne vil finde matches præcis fra dén anerække for at finde frem til hvor fra, min hyrede soldat stammer fra, er det ikke en helt umulig opgave, men dog svær. For nok er sandsynligheden der. Men et givent match vil kun dele 0,05cM med mig. Og igen, der vil være 512 aner at skulle igennem før man kan vide sig sikker på, om det nu er den rigtige ane, begge matches stammer fra. Til gengæld vil jeg måske allerede have afskåret en del matches fra at være matches fra den ane, hvis jeg allerede, bl.a. ved hjælp af kromosom-browseren, har fastlagt hvor henne i slægtstræet jeg er beslægtet med det enkelte match.

Det er vigtigt at understrege at alle ovennævnte tal er cirka og gennemsnitslige. Der er tale om statistik, men også sandsynlighedsregning! Du kan evt. læse professor Donnellys artikel om sandsynlighedsregning indenfor DNA
Derudover har jeg hentet facts og tal fra blogindlæg på
BeholdGenealogy,
The Genetic Genealogist og
Segment-ology.
Både artikel og blogindlæg er på engelsk.

(Visited 136 times, 1 visits today)
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *